Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
individ og familie i «Mellem slagene». Og i løpet av
det samme aar (1856) forholdet mellem det enkelte folk
og et skandinavisk forbund, i kampen for en selvstendig
norsk scenekunst.
Bjørnsons artikler i 1859 er rettet mot «Morgenbladet»s
voldsomme angrep paa Reformforeningen, og den første
artikel begynder saaledes: «Da Pythagoras, den hæderlige
mand, opfandt sin berømte sætning, ofret han guderne
50 okser; siden den tid, sier Børne, brøler okserne hver
gang noget nyt findes; ti de vet, at de skal slagtes. Og
fra brølet at dømme skulde man næsten tro, at et politisk
parti hos os skulde være noget splinter nyt» . . . Bjørn»
son søker at vise, at der ogsaa tidligere hadde været baade
regjeringsparti og oppositionelt parti, men at partidan»
nelsen ikke før hadde været fuldt aapen og offentlig.
Ofte hadde man samlet sig om en person istedenfor om
en sak; «man følger i gaasegang efter hver sin personlighet», —
eller «hver sin familie». «Hvor der ikke er partier, der
er der personer.» Hvor der ikke er aapent partiprogram,
utgaar parti»parolen fra et hemmelig koteri. Hvad Reform»
foreningen gjorde, var at «sætte aapent program mot stille
planer».
«Morgenbladet» — fremholder Bjørnson — hadde staat
sig godt paa at gi gjesteroller inden begge leire, men
fandt nu til sin overraskelse sluttet bord, til hvilken kant
bladet end vendte sig. — Det forholdt sig vel ogsaa virke»
lig saa, at «Morgenbladet»s redaktion denne tid var særlig
irritabel. Bladet, som endnu tilhørte den tidligere oppo»
sitionsmand bankchef Stabell, hadde vanskelig for helt at
opgi sin ansete og vel oparbeidede plads som Norges
fornemste og høit anskrevne oppositionsblad og gaa like»
frem over til at bli et konservativt organ «Morgenbladet»
som oppositionsblad befandt sig i en vanskelig overgangs»
tid, en «klimakterisk» alder, som skyldtes nye politiske
forhold; og desuten den omstendighet, at Stabell næsten
ganske trak sig tilbake og overlot pladsen som bladets
egentlige tenkende hjerne til den mand, som skulde bli
Schweigaards arvtager baade ved universitet og i storting:
daværende lektor, senere professor T. Aschehoug. Men
denne, likesom professor Monrad, stod vel blot som
Mentor for den yngre og mere fremfusende Christian
Friele, en litet kundskapsrik og ikke meget vidtskuende
mand, men en utvilsom journalistisk begavelse, — vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
