Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
hadde nu i 1870 vist sig mere frisindede end han hadde
anet.
Vinjes artikler i «Dølen» var det vigtigste motlæg mot
Bjørnsons to ovennævnte artikler om politiske partier. Og
Vinjes tilslutning til «Morgenbladet» bidrog sandsynligvis
ikke litet til at gjøre en del av Reformforeningens med«
lemmer motløse. Ikke lang tid i forveien hadde redaktør
Friele kaldt «Dølen» for et «skandalblad», og Vinje hadde
talt om «skrivande skulegutfer» som Friele og betegnet
denne som «Morgenbladet»s «gatelaupare». Nu fandt Friele
Vinjes artikel om Napoleon og Ueland værdig til at over«
sættes og optrykkes i «Morgenbladet». Og den nye parti«
organisation blev nu i henved to maaneder bombardert
fra to kanter, av «Morgenbladet» og «Dølen», foruten av
en stor del av provinspressen. Intet under at redaktør
Friele ved juletid 1859 kunde gni sig i hænderne og
ironisk ønske Bjørnson tillykke med fortsættelsen av «En
glad gut».
Av denne fortælling hadde Bjørnson midt under striden
fuldført fire kapitler og offentliggjort det første kapitel den
3dje december og derpaa kapitel efter kapitel hver lørdag
kveld, antagelig for at berede «Aftenbladet»s læsere en
søndagshvile efter ukens strid. Gjennem arbeidet med
denne fortælling levde og aandet han i en luftkreds for
sig selv, fjernt fra hovedstaden og dens meningstryk. lal«
fald en del av disse fire første kapitler maa Bjørnson ha
ført i pennen midt under den oprivende strid om Reform«
foreningen. Han henflyttet sig hver dag en stund til
Romsdalen og Molde og blev barn igjen sammen med
Øivind og Marit. I skildringen av Øivinds bedrifter i
kjælkebakken gjenoplever han noget av sin egen skoletids
aketure paa Molde, hvor han hadde byfoged Leths datter
foran paa kjælken, efter hvad han selv har fortalt. Et
gjenskin av Bjørnsons sindsstemning under striden om Re«
formforeningen finder vi først i fortællingens 3dje kapitel,
skolemesterens fortælling, det uforglemmeligste avsnit i
boken. Dette kapitel, som blev trykt i «Aftenbladet» den
17de december, maa vel for Bjørnson ha staat som et al«
vorsord paa een gang til ham selv og til hans motstandere.
I hvert fald maa den gripende fortælling om striden mel«
lem de to brødre og det herlige lille salmevers om næste«
kjærlighet og tilgivelse, som for aen gjenlevende bror var
den dyrekjøpte lærdom av striden — hele dette kapitel maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
