Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
frigjørelse fra embedsstandens formynderskap. Vinjes
merkelige journalistiske virksomhet ender med den over»
maade velskrevne, men ubillig strenge kritik av Schwei«
gaard, i 1870. Her, likesom i kampen mot «Morgen«
bladet» og det nye unions«forslag, stillet han sig væsentlig
paa samme side som Bjørnson i «Norsk folkeblad». Kun
at Vinje i sin dom over Schweigaard svingte over til en
motsat yderlighet fra det standpunkt, han hadde indtat ti
aar tidligere. Schweigaard var nu ikke længere den egte
norske «fridomsmann», men repræsentant for «staasystemet»
og «stridsmannen for det gamle embættssamfund fra Dan«
mark». Schweigaard var «ein upraktisk bybokman», ....
«ein naiv mann» som «ikki saa langt ikring seg». «Han
sat her inne i byen og las og ... . gjorde seg up eit
teoretisk Norig.» — Nu var det ikke længere bønderne,
som var trangsynte. Ueland var repræsentant for den
fremadskridende bevægelse, den fremtrængende bonde«
magt», Schweigaard for «den tilbakesigande embættsmagt»,
Hovedstadens «sokallad uplyste eller intelligente» folk var
nu de stillestaaende. Vinje spør sig selv: «Vilde livet
hava kommet av flekken, om her ikki hadde voret andre
folk.» «Det er forunderlegt, at ... . den største uplys«
ning dreiv paa og stend.» — Vinje hadde nu tapt al tro
paa Schweigaard. Han var nu «juristen med dei greide
formler». «Uniformens mand.» «Ein ræd mann», som
«stansad for tidlig sin utvikling». En mand, som blev for
tidlig moden, «som epler med mark i». Vinje, som i
1859 hadde delt Schweigaards uvilje mot de «taakede
almensætninger», angriper i 1870 Schweigaards «tru paa
det einstake» (det enkelte tilfælde). «Hans grundretning
var kasuistisk.» Hans videnskap «ei samling einstake til«
felle,» — i sin grund uvidenskabelig. Om Ueland derimot
heter det i Vinjes mindedigt i 1870: «Det beste huvud,
som der sat i tinget, .... den styresmand, som tok sig
bedst i agt. — For at forstaa dette omslag maa man er«
indre, at Vinje i 1859 og 1860 selv stod færdig til at gaa
ind i embedsstanden, — «regelverket», som han senere
kaldte den. Han var fuld av nyvundne juridiske kund«
skaper og hadde av Schweigaards egen mund faat ros for
sin opgave i romerret, som han selv fortæller i «Dølen».
I 1870 derimot var Vinje avsat som kopist, utstøtt av
embedsstanden, uretfærdig og forsmædelig sat utenfor.
Og Vestlands«bønderne, som tidligere hadde skuffet ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
