Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
av en provinsavis er ikke altid det rette subjekt at føre
ind i forhold, hvorom han intet begrep har, isaer naar han
selv baade mangler sinceritet og de tarveligste skolekund«
skaper. Manden har intet andet utrettet end at lide neder«
lag paa nederlag».....Av hans «geléagtige ordmasser»
vil «Morgenbladet» «optage en prøve under blandinger i
smaa portioner».
Bjørnson fortsatte endnu kampen for Reformforeningen
i flere ledende artikler. I den sidste av disse (27de de«
cember) hævder han, at en partikamp eller brytning meU
lem regjeringsmagten og folkemagten altid har været til«
stede, saalænge der har bestaat menneskelige samfund.
Men striden vil kunne føres i høiere og høiere former.
Den vil atter og atter føre frem til enighet — siden alle
kjæmper for det heles vel —, for atter og atter at gjen«
optages «fra et høiere stade»; ti hvert fremskridt medfører
nye opgaver. «Derfor skal man ikke være sky for denne
kamp eller bli forstyrret, fordi den maa finde sted. Men
man skal holde det middel, ved hvilket den alene kan og
skal føres, i hævd og ære, man skal agte ordet og tjene
det, som det bør tjenes. . . De lavere ordklasser, som
holder til i sprogets forstæder, maa ikke faa lov til at gjøre
gateoptøier . . .og overfalde skikkelige folk, end si fol«
kets utkaarne, og føre dem i gapestokken. Men noget
saadant har virkelig været paafærde denne gang, og vi har
været nødt til at føre mobilgarden og de regulære tropper
i ilden og nedskyte disse ordets blusemænd.»
Striden om Reformforeningen, men ikke dennes virk«
somhet, døde hen, da statholderstriden med Sverige optok
alles sind og for en tid forente alle partier. Det lyktes
ikke for Bjørnson at fordrive «Morgenbladet»s redaktør
fra hans stilling, likesaa litt som for Vinje, som ni aar
senere gav «Morgenbladet»s eier det samme raad: at av«
sætte Friele, som ikke engang burde faa lov til at være
«gatelaupare» («Dølen», 26de december 1868) ’. — Skjønt
redaktør Friele ingenlunde manglet gode egenskaper, og
baade Bjørnson og Vinje dengang undervurderte hans
talent, maa det vel sies, at det senere høireparti og hele
1 Hermed kan sammenlignes «Dølen» for Ilte mai 1862. hvor
Vinje taler om en ministerkrise i «Morgenbladet», — «opsigelser i
mængdevis». Taler om at stifte et nyt blad. Mange kalder bladet
[paa grund av dets unionelle standpunkt] for «Morgonbladet». «Lau«
paren» maa vist opgives, for publikum er harmfuldt. — Men Vinje skif«
ter stemning i samme artikel! «Lauparen» er i grunden en snil gut.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
