Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
virkeliggjøres. Jevnbyrdige maa nemlig trillingrikerne staa,
ifald hin fremtidsdag engang skal komme; selvstændige,
ikke blot i politik, men ogsaa i literær og kunstnerisk
henseende maa ethvert av folkene tiltræde pakten . . . .
Selvstændig, i alle henseender selvstændig maa ogsaa
Norge vite sig, ifald det med fordring paa likeberettigelse
og med fuld garanti for fremtidig uantastelighet skal kunne
slutte sig til forbundet». — I disse kraftige ord indskjær»
pes netop den samme opfatning av den norske selvsten»
dighetskamps forhold til den nordiske forbundstanke, som
Bjørnson hadde git uttryk for paa teaterslagets tid i 1856.
Det fortjener at erindres, at ved begge disse leiligheter,
i 1856 og 1858, midt under den heftigste kamp imot det
danske teater, blev det fremholdt og fremhævet, baade av
Bjørnson og Ibsen, at den norske selvstendighets sak stod
i god samklang med tanken om forbund i Norden. Der
var intet dansk»fiendtlig hverken i Ibsens eller Bjørnsons
kamp mot den danske scene i Norges hovedstad. Saa
langt var man naad fremover siden Henrik Wergelands
dage. Den første slesvigske krig og den fare, som truet
Danmark fra Tyskland, laa imellem. — Ikke mindre inter»
essant er det at se, at ogsaa fra dansk side førtes striden
om det ny»norske drama uten nationale antipatier, delvis
endog med generøs imøtekommenhet. Hvad der av
mænd som Joh. Ludvig Heiberg og Goldschmidt blev
møtt med skarp kritik, var fornemlig den nye realistiske
tone i behandlingen av sagatiden.
Den ovennævnte artikel i «Bergensposten» (28de mars
1858), hvori Bjørnson strakte sig saa langt han kunde for
at ile Ibsen til hjælp, har ikke mindst betydning derved,
at den utæsket Goldschmidt til en stridbar og over»
for Bjørnson likefrem barsk anmeldelse av de to nye norske
sagadramaer i «Nord og Syd» (juni 1858) — en kritik,
som drog efter sig den før berørte strid mellem ham og
Clemens Petersen. Hele tonen, likesom ogsaa en enkelt
ytring i Goldschmidts første artikel gjør det utvilsomt, at
han nylig — i sin helhet eller i utdrag — hadde læst
Bjørnsons opsats i «Bergensposten» og opfattet den som
en krigserklæring, ikke alene mot den danske scene i
Norges hovedstad, men ogsaa mot hele den danske guid»
alders skuespiUdigtning og teater=tradition. Det lot altsaa
virkelig til, at disse unge nordmænd vilde skyve det danske
skuespil tilside for at raa plads for et særeget norsk saga»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
