Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
drama! Goldschmidt er særlig streng overfor Bjørnson,
som jo likefrem hadde forkyndt, at nu var turen kommet
til det norske drama. Ibsens «Hærmændene» behandles
med respekt, skjønt den danske kritiker finder mange feil
ved stykket. Baade i «Hærmændene» og «Halte»Hulda»
finder Goldschmidt heltinden altfor «vild og uskjøn».
Men især er Bjørnsons Hulda «uhyggelig og uskjøn»;
stykket «er i sin helhet uten idealitet», — en lignende anke,
som den nordmanden Rich. Petersen hadde rettet mot
Ibsens «Fru Inger». Bjørnsons saga»drama «efterlater ikke
agtelse eller beundring for fortiden og dens personer».
Stykket «er i sin tone blandet med raffinert og nervøs
franskhet», og «gjennem det nervøse og forcerte kommer
læseren til at opfatte Nordens fortidsliv som noget hyæne»
agtig, en række myrderi»scener». «For en del» — sier
Goldschmidt — «gjælder det samme om Hærmændene».
Væsentlig den samme anke var kort tid i forveien blit
uttalt av en endnu større dansk digter og kritiker, Johan
Ludvig Heiberg, i hans officielle erklæringer som
teater»censor ved det kongelige teater i Kjøbenhavn. Man
ser av disse erklæringer, at Heiberg først hadde mottat
Bjørnsons «Halte»Hulda» og halvanden til to maaneder
senere Ibsens «Hærmændene» til bedømmelse. Johan Lud«
vig Heiberg finder, «at de nye norske forsøg paa at frem»
bringe et eiendommelig nationalt drama ved at bygge paa
den islandske sagaliteratur er en misforstaaelse, og veien
er kun en afvei. De islandske sagaer have en saa udpræget
episk karakter, at de blot kunne fordærves ved at bringes
i dramatisk form. Den vildhed og raahed, som de skildre,
formildes i den oprindelige form ved den episke frem»
stilling . . . Men i det øieblik, man dramatiserer dem,
bliver kun stoffet i sin raahed tilbage . . .» De norske
digtere «tage stoffet saa objektivt, at man næsten støder
sig paa dem, thi i et drama maa alt det haarde blive endnu
haardere end i en episk beretning». «Bjørnsons skildring
af lidenskaben i «Halte»Hulda» er i den grad forceret ind»
til affektation, at den synes at tyde paa en legemlig pa»
thologisk tilstand som kilde til lidenskaben, og man kan
neppe undgaa at se paa heltinden som paa en patient.»
Johan Ludvig Heiberg, likesom Goldschmidt, fandt altsaa
de to norske digteres, og især Bjørnsons, behandling av
sagatiden altfor brutal og fremstillingen av lidenskapen
altfor krast realistisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
