Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
ogsaa i begge nationers deltagelse i statens ve og vel vakte
et liv, som Sverige neppe hadde set siden 1809 og 1810
og Norge neppe siden 1814». Striden virket altsaa i
begge lande som en politisk vækkelse, og den var i det
hele et midtpunkt og et vendepunkt i vor unionelle hi«
storie. Den norske grundlovs bestemmelser om, at «kon«
gen kan beskikke en statholder» (§ 12), og at «til ståt«
holder utnævnes enten en nordmand eller en svensk»
(§ 14) blev av det norske storting besluttet ophævet den
9de december 1859, litt over fem og firti aar efter
foreningens stiftelse. Alle partier stod enige, alene to
tingmænd stemte imot, av frygt for en konflikt eller endog
krig med Sverige. Men den 4de april 1860 blev kong
Karl ved den svenske riksdags holdning nødt til at negte
sanktion paa denne beslutning. Litt over fem og firti
aar efter denne sidste begivenhet erklærte det norske stor«
ting hele unionen med Sverige for opløst, den 7de juni
1905. Alle partier stod enige, og denne gang var der
ingen, som stemte imot. Statholderstriden falder altsaa
ved et merkelig tilfælde midt imellem foreningens stiftelse
og dens ophør.
Statholderstriden i 1859 og 1860 foregik, kan man si,
paa een gang i to forskjellige sfærer. Den var paa
den ene side et diplomatisk schakspil mellem de to for«
enede rikers regjeringer, — et schakspil, hvori der blot var
een eneste konge, som ifølge spillets regler tilhørte begge
parter, og hvor den, som tilslut fik kongen over paa sin
side, hadde vundet spillet. Men samtidig var statholder«
striden ogsaa en aapen og udiplomatisk meningskamp
mellem de to landes aviser og folkerepræsentationer. Disse
sidste holdt fra høsten 1859 for første gang i unionens
historie sine møter paa den samme aarstid.
Som politisk schakspil om kongen, mellem de to rikers
statsraad, hører statholderstriden til de for samtiden pin«
ligste og for eftertiden fornøieligste episoder i nogen poli«
tisk unions historie. Ja, man kan vel endog si, at hele
den av Karl Johan stiftede svensk«norske unions eiendom«
melige væsen og skjæbne er sammenpresset som i et
nøtteskal i denne klassiske episode. Forsaavidt som fol«
kenes historiske erindringer samler paa typiske og for alle
tider lærerike erfaringer, vil begivenheterne i Stockholm i
1860 kunne faa en varig plads i historien. Det unionelle
spil om kongen mellem de to landes statsraad kulminerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
