Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
tioner, om det ikke vilde være rigtigst at opta kampen
mot det svenske avisovermot »
Denne artikel maa efter al sandsynlighet være skrevet,
før «Aftenbladet»s redaktion kjendte til den norske regje«
rings avtale med kongen og dennes avtale med en del av
den svenske regjering om statholdersaken. At denne op«
tagelse av en strid med den svenske presse ikke alene
kom ubeleilig for den norske regjering, men ogsaa vakte
likefrem skræk hos enkelte sagtmodige nordmænd, kan vi
se av et yderst merkelig inserat i «Morgenbladet» for 9de
oktober: «Vil «Aftenbladet» ha krig?» I denne
artikel, som fik den forreste plads i «Morgenbladet» og
alene blev ledsaget av en temmelig svak reservation, an«
gripes «Aftenbladet»s redaktion, fordi den hadde tat til
gjenmæle overfor den svenske presses skarpe uttalelser
mot Norge. «Man maa betænke,» sier den anonyme ind«
sender i «Morgenbladet», «at svenskerne har likefra de
ældste tider utgjort et frit og selvstændig folk, at de
aldrig har bøiet sin nakke under fremmed aag; ti da de
danske, paa samme tid som de slog os i lænker, vilde
prøve paa det samme eksperiment med svenskerne, mis«
lykkedes det fuldstændig. Man betænke, at mens den
norske løve laa sammenbundet i den danske kongeborg,
sprang Gøtaløven over mangt grænseled . . . De svenske
Karler og Gustaver satte skræk i Europa og foreskrev
konger og keisere love Er det at undres over, at et saa«
dant folk er stolt? Vi kjender alle et folk [indsenderen
mener naturligvis det norske], som har meget, meget min«
dre grund til at være stolt, og som allikevel er det, og
som med høi røst roper paa likeberettigelse med et av
verdens mest minderike folk . . . Forsigtighet i tale er
et egte norsk karaktertræk.» En saadan forsigtighet og
betænksomhet kan pressen lære av den norske bonde,
mener indsenderen. Ti «hvad er vi andet end et bonde«
folk?»
Saa krumrygget ydmyg var man dengang paa enkelte
hold i Norge, at en saadan artikel kunde trykkes i Ian«
dets fornemste blad som et alvorlig indlæg i diskussionen.
Overskriften, likesom andre mere uttrykkelige uttalelser i
datidens presse, gjør det klart, at forfatteren fryg«
tet for krig, hvis den norske presse vovet at svare
den svenske, som likemand svarer likemand Et litet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
