Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
nævnte alternativ, vilde saken allerede i 1860 gaat igjen«
nem.1 — Allerede dette viser, at der maa være en feil i
Arvesens beretning.
Men at den allikevel ikke er uten en kjerne av sand»
Het, forekommer mig at fremgaa av det i sig selv merke»
lige faktum, som neppe i nyere tid har været paaagtet:
at U. A. Motzfeldt i det officielle referat har avsvækket,
for ikke at si lemlæstet sin ovennævnte ytring under de»
batten i stortinget den 9de december. Ifølge stortings»
tidende for 1860 sa han nemlig ikke andet end dette:
. . . . «Hr. Hammerstads samvittighet er her vel fin;
naar man vet at hvis stortinget fatter beslutning om ståt»
holderembedets ophævelse, man da kan ha det mest grun»
dede haab om at Hans Majestæts raad vil gaa ind derpaa,
antar jeg at Hammerstads samvittighet vil føie sig likesaa
beroliget som enhver anden forhaabentlig er i dette
punkt.» — Enhver hentydning til kongens eget standpunkt
er altsaa her simpelthen utelatt!
Men hvis «Aftenbladet»s, «Morgenbladet»s og «Chri»
stiania»Posten»s referat hadde været urigtig, vilde Motz»
feldt eller en av hans venner utvilsomt ha ilet med at
berigtige det i pressen Man kan derfor tænke sig den
mulighet, at grosserer Borch i det av Arvesen nævnte
selskap aftenen den 9de december kan sa sagt noget slikt
som at U. A. Motzfeldt hadde begaat en taktisk bom»
mert ved at hentyde til kongens villighet til at sanktionere,
og at Bjørnson hadde gjort feilen endda værre ved at
understreke denne avsløring av en halv hemmelighet i
tydeligere ord. Der kan i de kredser, hvor man frygtet
for krig fra svensk side, ha været talt mand og mand
imellem om det uforsigtige i baade Motzfeldts ytring i
stortinget og i avisernes altfor nøiagtige referater av denne
ytring, og i Bjørnsons redaktionelle artikel. Da nu Bjørn»
son efter Bergensvalget og sin kamp for Reformforeningen
og andre indlæg i dagens strid hadde faat ord for at
være en altfor paagaaende ung politiker, laa det nær at
søke at velte skylden for den svenske motstand mest
mulig over paa ham. Vi har set at selv for Bjørnsons
ven Arvesen stod det som om det var ham som hadde
bragt statholdersaken til at strande! Historisk sagndan»
1 Sammenlign herom et brev fra Louis de Geer til grev Hamilton
av lite mars 1860, trykt i «Ur Henning Hamiltons brevsamling», ved
Gunnar Carlquist, 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
