Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
litt som Johan Sverdrup og Ueland og Steen fik nogen
opreisning for forvanskningen av deres mening med
Reform*klubben. Men baade Bjørnson og de andre har
jo senere som politikere skaffet sig selv fuld opreisning.
Bjørnson fik den første revanche for sin fordrivelse fra
politiken ved Dunkers hjælp, da det i 1866 ved skjæb*
nens ironi blev ham, som aapnet Dunker et fristed i
«Norsk folkeblad» og en talerstol for sit mægtige frisprog,
— paa en tid, da baade «Morgenbladet» og endog «Aften*
bladet» stængte sine spalter for hans indlæg. I mellem*
tiden hadde Dunkers varme interesse for Bjørnsons digtning
ført dem sammen. Allerede i 1860 var det ingen anden
end Dunker, som ved sin indflydelse inden, den ledende
del av den norske regjering skaffet Bjørnson reisestipendium
til Italien, hvorved to ting blev opnaad: den unge . digter
fik hjælp, og den unge politiker blev fjernet fra skue*
pladsen!
V.
Rikt belæsset med den norske presses formentlige
synder blev Bjørnson av en voksende opinion, man kan
si, fordrevet fra Kristiania. Han blev fordrevet efter at
han hadde grundlagt et aapent ordskifte om Norges ret
inden unionen, og efter at han hadde sammentrængt sum*
men av det norske frisprogs svar paa haansordene mot
Norge i det svenske riddarhus i et digt, som vil min*
des til alle tider. Ole Arvesen fortæller i sine «Op*
levelser og erindringer», at umiddelbart efter at det lange
telegram fra Stockholm om talerne i det svenske riddarhus
hadde staat at læse paa væggen til det gamle posthus paa
torvet i Kristiania, offentliggjorde Bjørnson det ypperste
av alle sine kamp*kvad: «Har du hørt, hvad svensken
sier, unge norske mand?» Dette digt fyldte bægeret til
randen. En maaned efter, den 6te mai 1860, forlot
Bjørnson Kristiania og reiste med sin hustru og lille søn
til sine forældre paa Søgne. Datoen for avreisen fremgaar
av en notis i Rikard Nordraaks dagbok, hvor Nordraak
tilføier: «Gutten, den lille Bjørn, ligner mig meget.» Dette
Bjørnstjerne og Karoline Bjørnsons første barn var født
like før statholderstridens begyndelse, den 15de november
1859. Litt over fjorten dage senere var det, at Bjørnson
offentliggjorde det straalende første kapitel av «Én glad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
