Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
for første gang deltok i kampen for Norges ret. Det
varige literære mindesmerke over hele denne strid er netop
Bjørnsons nys nævnte kampsang,
Har du hørt hvad svensken siger,
unge norske mand?
Har du seet, hvad som stiger
op av Kjølens rand? ....
et digt, som de fleste dengang fandt altfor voldsomt, men
som senere fik stor betydning som det mest ungdoms«
modige uttryk for troen paa Norges sak.
Ole Arvesen fortæller, at Lindeman [rettere: Nordraak]
satte krigsmelodi til diktet, og at sangen blev sunget byen
rundt en stund, endog paa enkelte skoler. Gamle Wexels
sa, at det faldt ham vanskelig at præke i kirken dagen efter
at han hadde læst sangen. «Den lød som en stadig krigs«
trompet i mine øren». — I den grad frygtet mange gode
borgere for krig! — Rytmen og delvis versbygningen i
digtet er den samme som i «Ja vi elsker dette landet»,
men tonen er en anden: dirrende harmfuld, samtidig rolig
og vegtig, urokkelig tryg. Det er, som om selve sproget
i denne kamptid er vokset og har faat en mandigere og
myndigere klang. Det likefremme og prunkløse ved stilen
er som et svar paa enkelte av riddarhus«talernes bombast.
Neppe hadde før norsk versform bøiet sig saa nær ned
mot dagligtalens enkle, umiddelbare stil.
I svenske blade og i den svenske riksdag var der ut«
bredt et rykte om, at det norske flag ved en enkelt leilig«
het var blit heist paa det svensk«norske ministerhotel i
Wien, — et rykte, som av den svenske utenriksminister
blev betegnet som grundløst, men som dog gav anledning
til skarpe klager over, at «de norske farver hadde fortrængt
de svenske». (Jfr. «Morgenbladet» for 22de februar 1860.)
I det svenske riddarhus hadde kaptein Brakel i den sam«
me tale, hvori han fremholdt, at Norge burde være «et
accessorium» til Sverige, ogsaa sagt, at «det unge, uerfarne»
Norges krav paa jevnlikhet med Sverige lignet en uadelig
mands paatrængende krav paa likeberettigelse med en
adelsmand. Det svenske folk, erklærte Brakel, maa kræve
at faa sit [rene] flag tilbake. «Ti i vort gamle, blaagule
svenske flag, som har vaiet over Lützens blodbestænkte
valplads, blæser vor ære, vore minder og tusenfold død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
