Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Sjømanden, som før med ære og stolthet seilte under det
til fjerne have og følte sit hjerte banke av stolthet, naar
det heistes, ser det nu heises med foragt og smerte, og
efterat det har faat sine fremmede tilsætninger, kalder han
det sildesalaten og harlekinsmantelen . . .»
Hertil svarer Bjørnson:
Svensken sier, at det røde
i vort norske flag,
det som randt, da Magnus døde,
det som ler idag,
det som over Halden bælted,
det som over Adler vælted,
det kan svenskens gule*blaa
uten skam ei bære paa.
Svensken sier, vore minder
have tapt sin glans,
at vi ære lettest finder
ved at laane hans.
Skal vi saa til Lützen flytte,
lukke denne straatak*hytte,
slæpe farfars gamle stol
ind i svenskens æressol?
La det staa, det stakkars skrammel,
vi har faat det kjært;
dertil er den nu saa gammel,
at det er ei værdt.
Og saa sat der nogen i den
saadan op igjennem tiden.
Sverre prest og andre mænd,
som kan ville gaa igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
