Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
ro og likevekt og et humør, som kaster skjemt ind mel»
lem huggene. Her, som i blad*artikleme fra den samme
tid, viser det sig, at Bjørnson allerede nu, likesom senere
paa folkemøter, kunde bevare en anførers koldblodighet
midt i den heteste strid. Hvor ofte har vi ikke senere
set ham, som paa flagmøtet i 1879, næsten allermest rolig
og behersket, naar motstanderne blev hidsigst. — Den
sidste strofe i digtet sigter til Olav den helliges saga,
hvor Torgny Lagmand reiste sig paa Upsala»ting paa bøn»
dernes vegne og krævet fred med nordmændene. I 1859
og 60 var «Upsala»Posten» et av de syv svenske blade,
som med «Aftonbladet» i spidsen forsvarte nordmændenes
ret i statholdersagen. Av en artikel i «Morgenbladet» for
2den mai 1860 ser vi, at en svensk bonde i «Aftonbladet»
hævdet, at den daværende svenske riksdag, med sin gam»
meldagse stands»inddeling, var «en repræsentation av privi»
legerte, alt andet end uttryk for det svenske folks vilje».
«Gjør Eder selv likesaa frie som nordmændene», roper
den svenske bonde. «Gjør Eder ikke for meget til av, at
I har skjænket nordmændene frihet! Det kan saa være;
men enfoldig er den, som skjænker mere, end han selv
eier.»
Som bekjendt benyttet statsminister de Geer netop den
popularitet, som han vandt inden de svenske overklasser
ved sin høisvenske holdning i statholderstriden og revi»
sions»saken til at gjennemføre den store repræsentations»
reform, i 1865. I Sverige som i Norge avgav den unionelle
rivning og gnidning en drivkraft, som blev nyttet til at
fremdrive indre reformer. Denne kjendsgjerning vil vel
for begge folk være det mest forsonende minde fra vor
lange unionelle strid. Mindes vil det vel ogsaa, at den
overfor Sverige mest fritalende nordmand, Bjørnstjerne
Bjørnson, ogsaa har været den av alle betydelige norske
politikere, som har næret den varmeste sympati og be»
undring overfor det svenske folk og vundet flest inderlige
venner i Sverige.
Det har neppe været paaagtet, hvorledes Bjørnsons
personlige oplevelser i denne kamp»vinter ligger til grund
ikke alene for mange avsnit av fortællingen om en
glad gut, men ogsaa for det første utkast til «Arnljot
Gelline» og til hele den nye række av sagaskikkelser,
som i de følgende aar vaagnet til nyt liv i Bjørnsons
fantasi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
