Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Bjørnson har mundtlig meddelt, at digtet om vinter«
tinget gjemmer indtryk fra Runebergs epos «Kung Fjaler».
Han hadde nemlig netop kjøpt Runebergs verker. Vi kan
derfor maaske tænke os, at det første utkast til «Arnljot
Gelline» blev til i kappestrid med et verk av det svenske
sprogs største episke dikter. Men hvorfor valgte Bjørn«
son Arnljot Gelline, en svensk mand, til helt for sit
nye epos? Og det netop under statholderstriden med
Sverige? 1
Bjørnson har mundtlig fortalt, at Arnljot Gelline var
en barndoms«kjærlighet fra læsningen av Snorre. Denne
fremmede mand, som fulgte kong Olav den hellige og
faldt for ham i forreste fylking, foran merket, ved Stikle«
stad, — likesom hans bror, Vikar av Tiundaland, hadde
fulgt Olav Tryggvason og var faldt for ham ved Svolder,
— disse to brødre vakte Bjørnsons dype deltagelse allerede
da han var gut. Og naar han nu atter kom til at tænke
paa dem, — mon det ikke var i sammenhæng med tanken
paa Torgny Lagmand (som av Snorre var nævnt i den
samme saga) og paa de modige svenske mænd, som under
statholderstriden hævdet Norges ret? Mænd som August
Sohlman i «Aftonbladet», forfatteren August Blanche,
general Sprengtporten, Montgomery, Tersmeden og Gustav
Cederskiöld. Denne sidste svarte under debatten paa
riddarhuset kaptein Brakel blandt andet i følgende ord:
«Jeg for min del har ikke til hensigt at henvende mig til
ridderskapets og adelens følelser, og kommer saaledes
hverken til at Ia flag vaie eller føre ridderskapet og adelen
til Lützens valplads, ja jeg tænker ikke engang at indby
paa «sildesalat» ... La os ikke prale for meget av,
hvad der fordum har været; la os istedenfor tænke paa,
hvad vi er og virkelig kan bli. La os, istedenfor at
bramme av vore fædre, stræbe at efterligne dem» . . .
Det er let at forstaa, hvad Bjørnson følte overfor
denne form av uttryk for egte svensk adelskap og i det
hele overfor de mænd, der som Sohlman og Blanche satte
1 Jemtland var ialfald for en del bebygget av nordmænd. Men
da Arnljot Gellines bror ifølge Snorre var fra Tiundaland, det vil si
landet omkring Upsala, ligger det vel nærmest at tro, at ogsaa Arnljot
kom fra Svitjod. Bjørnson, som lar Arnljots far komme «fra frem*
med land, losse skib og kjøpe gaard», maa ha tænkt sig, at slegten
kom enten fra Tiundaland eller andetstedsfra sjøveien til Herje«
dalen, som vel dengang blev regnet til Jemtland. Ogsaa Torgny Lag«
mand var fra Tiundaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
