Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Efter hvad Ole Arvesen fortæller var det en kvinde, fru
Tora Borch, billedhugger Borchs sjælfulde hustru,
som gav Bjørnson en inspiration til dette digt; nemlig
ved i sit gjestfrie hjem, hvor B. var velset, at synge og
spille Grundtvigs salme: Reis op dit hoved, al kri*
stenhed, — opløft dit øie, slaa ei det ned» .... Bjørn«
son bad hende synge sangen een gang til, og nogen dage
efter fik vi den igjen i «Aftenbladet» (fortæller Arvesen)
i form av «Løft dit hode, du raske gut».
VI.
I sin personlige stilling næsten endnu mere end i egen«
skap av nordmand hadde Bjørnson maattet døie ydmy«
geise og motgang. For ham, som for Øivind, var der
«støtt adskillige uheld til, baade i hans bedrift og utsigter;
men det gjorde ham ingenting, saasnart han fik tænkt sig
litt om», — saa stod der jo om Øivind. Der skulde saa
litet til, forat ogsaa Bjørnson kunde løfte sit hode efter
en motgang. En liten opreisning, en ganske liten vending
i opinionen var ham nok. Og en saadan vending var
netop indtruffet, da Bjørnson skrev det nævnte trettende
kapitel i «En glad gut» Ikke en vending i statholder«
striden eller nogen anden av de tre store meningskampe,
som ovenfor er skildret, og hvorav den ene var begyndt
før den næste var tilende, men i denne vinters fjerde store
strid, — om morderen eller drapsmanden Arne Kulter«
stads benaadning.
Denne avis«kamp, som holdt den norske hovedstad i
spænding i over en maaned, fra Bjørnsons første artikel i
«Aftenbladet» den 25de februar til sakens avgjørelse i
norsk statsraad i Stockholm den 4de april, — skal her
kortelig skisseres En mere fuldstændig belysning av saken
vil man finde i rektor Eitrems og min utgave av Bjørn«
sons «Utvalgte artikler og taler».
Det interessanteste ved Bjørnsons indlæg for Arne
Kulterstad er det inderlig medfølende og paa samme tid
uromantiske og psykologisk realistiske i hans syn paa denne
forbryder. Av «Breve fra Norge» i Goldschmidts tids«
skrift «Norden» for 1862 kan vi se, at der senere dannet
sig et sagn om, at Arne Kulterstad i 1860 var «dagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
