Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
faa Arne til en værdig ætling av vore forfædre, som under
andre love og vilkaar kunde naa en høi plads i samfundet.
Dette forrykker saken ikke litet; ti dels svækker det lov«
bevisstheten, dels fører det direkte hen til den tro, at han
fældte sin mand paa gammel vis. Nei, det er ikke vore
slagsbrødre og pralende muskelstørrelser, som er forfædrenes
egteste børn; man kan være tryg for, at den sædelige be«
vissthet, som skrev sagaen, tegnet os ganske andre mænds
bedrifter og spenderte paa slike ikke en linje. Saadanne
mænd, som jeg forestiller mig Arne at være, har altid
været samfundets løsgjængere, og alles bestræbelser har
gaat ut paa at faa dem ind under den almindelige retsorden.
Men man har ogsaa som oftest grepet dem galt an . . .
Man har latt sig skræmme av dem, istedenfor at op«
dage, hvor svake og uklare de gik der, og hvor skikket
de derfor var til alles hjælp. Sandelig hin kategori,
hvorunder den ulykkelige Arne hører (de pralende slags«
kjæmpers), er ikke de haarde halse, som maa brytes,
fordi de ikke kan bøies.»
Da Bjørnson skrev sin første artikel, syntes saken
ugjenkaldelig avgjort. Selv en ivrig motstander av døds«
straffen, som i «Morgenbladet» tok anledning av Aine
Kulterstads sak til at bestride dødsstraffens berettigelse fra
kristelig standpunkt, endte med at «ønske av hjertet, at
Arne Kulterstads henrettelse blir den sidste i Norges land».
Den samme anonyme indsender taler i en senere artikel
om «denne forbryders, efter alle formers iagttagelse (!),
nu endelig avgjorte skjæbne, men vil, at kristeligsindede
mænd i hovedstaden skal holde et offentlig møte for i sin
almindelighet at drøfte dødsstraffens berettigelse. Det
synes at ha irritert denne motstander av dødsstraffen i sin
almindelighet at Bjørnson vilde vække medfølelse med det
særegne individ, som nu, efter alle formers iagttagelse,
skulde føres til retterstedet. En anden anonym bidrags«
yder til «Morgenbladet» protesterte mot Bjørnsons «let«
sindige leflen med alvorlige ting». «Det alvorlige ved
saken er, at Arne Kulterstad nu igjenkaldelig er be«
stemt til at henrettes» . .. (Ordet «ugjenkaldelig» er uthævet
i trykken, som om det var uttalt med lidenskabelig efter«
tryk). Indsenderen fortsætter: «Hver eneste mand i
regjeringen har stadfæstet Arne Kulterstads dødsdom, og
nu skal han henrettes . . . Bjørnsons produkt kan ingen
virkning ha i forhold til den mere oplyste del av publikum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
