Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
og i hans barndoms og første ungdoms levende indtryk
av sagatiden. Naar den unge Bjørnson, som dog holdt
saa inderlig av bønderne, i visse partier av «Synnøve»
og «Arne» likefrem understreket, at der endnu gaves en
overordentlig brutal voldsomhet og vildskap hos de
norske bønder, da var det sandsynligvis, fordi det paa
en maate glædet ham, at de ogsaa i denne henseende
slegtet paa de gamle nordmænd, — og at de endnu
trængte KrisMroens tæmmende og formildende magt.
Denne glæde kunde naturligvis de danske kritikere, som
var uindviet i hemmeligheten, ikke forstaa. Forresten
heller ikke Vinje, for den saks skyld. For den unge
Bjørnson gjaldt det at fastslaa for sig selv og for alver»
den det inderlige slegtskap mellem den gamle og den
nye tid, — samtidig med at han pekte paa forskjellen
Av den inderlige sammensmeltning av to forskjellige
rækker av barndomsindtryk fremgik jo ogsaa næsten
uvilkaarlig den nye saga stil. Denne var ingenlunde,
som mange dengang og senere har ment, en likefrem
efterligning av stilen i Jacob Aalls oversættelse av Snorre
og andre sagaoversættelser. Ogsaa i Bjørnsons «saga»
stil», som i hans ungdoms menneskeskildring, er to ræk«
ker av indtryk sammensmeltet, indtryk av sagaerne og av
den samtidige romsdalske fortællekunst. Det er ovenfor
paavist, at den «inversion» eller omvendte ordstilling
(prædikat foran subjekt), som flere kritikere dengang og
senere domfældte som «affektert sagastil», stammer fra
mundtlig fortællestil, som endnu var levende paa Norges
Vestland.
Imidlertid hadde vel den unge Bjørnson ikke magtet
at utføre denne sammensmeltning, eller sikkert ikke utført
den saa godt, hvis ikke Asbjørnsens og Moes store stil»
reform og arbeider som Ivar Aasens samling av norske
ordsprog var gaat i forveien.
Interessant er det at læse, hvad Henrik Ibsen sier
om Bjørnsons fortællinger og deres «sagastil». Især da
det undertiden har været sagt, at Bjørnson og Ibsen om»
trent samtidig fornyet sagastilen, hver paa sin maate.
Henrik Ibsen selv betoner dog, at Bjørnson var den før»
ste. Ibsen skriver i en anmeldelse av Israel Dehns no»
veller i «Illustreret Nyhedsblad» for 1862 (Dehn hadde
erklært, at hans fortælle»stil var uavhængig av Bjørnsons):
«Bjørnsons syn paa nutidens folkeliv hos os er folkets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
