Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Hvad angaar Bjørnsons forhold til Blicher, kunde
man falde paa at tænke sig, at billedet av Sæmund Gran«
liens brutale avstraffelse av tjenestegutten Aslak i «Syn«
nøve Solbakken» opstod ved en kontrast«association mellem
Blichers «Presten i Veilby» (fra 1829) og Bjørnsons far,
som ogsaa kunde bli mægtig vred, men som dog eide en
ganske anden selvbeherskelse og sindsro end den ulykke«
lige Veilby«prest. Bjørnsons far har for nogen del været
model for Sæmund Granlien, likesom Bjørnstjerne Bjørn«
son selv (i forening med Baard Hammervold) for hans
søn Thorbjørn. Men den lille likhet med Blichers for«
tælling er dog kanske blot en tilfældighet. Scenen mellem
Sæmund og Aslak har snarere en ganske anden oprindelse.
Det maa jo ikke glemmes, at fortællingen om Thorbjørn
og Synnøve opstod ved en sammensmeltning av indtryk
fra nutidens bønder (eller folk av gammel bondeæt) og
sagatidens mennesker. Og det er ikke vanskelig at se, fra
hvilken av de gamle sagaer Bjørnson hentet træk, som
han trodde at gjenfinde i formildet form hos sin far, hos
Baard Hammervold og hos sig selv. Det er Egils saga,
— den som utvilsomt ogsaa har været Bjørnson til hjælp ved
utformningen av Halte«Hulda og Eyolf Finsson. Egils far
Skallagrims forfærdelige berserk«raseri overfor Thord Gråne«
son har sandsynligvis hat indflydelse paa Bjørnsons billede
av Sæmunds frygtelige avstraffelse av Aslak. Og denne
sammenhæng har forsaavidt ikke ringe interesse, som den
viser, at de sterkt realistiske partier i Bjørnsons for«
tællinger ikke alene stammet fra nutidsindtryk (som kap«
tein«striden og Einar Veitens vanskjæbne), men delvis
ogsaa fra de gamle sagaers vilde realisme. En smaks«
dommer som redaktør Bille i dansk «Dagblad» fandt, at
«sujettet» i «Synnøve Solbakken» «er efter sin natur noget
raat», — foruten at stilen, som før nævnt, var ham likefrem
«malebarisk» i sin uforstaaelige norskhet!
Det er saaledes ikke tvil om, at det sterke islæt av
realistiske episoder baade i «Synnøve» (blandt andet,
slagsmaalet i bryllupet og Thorbjørns brutale avstraffelse
av hesten) og endnu mere i «Åme» hadde sin rot paa
een gang i Bjørnsons barndoms«oplevelser fra Romsdalen
av Baard skolemester og hans bror allerede i slutningen av 1859.
Bjørnson fik altsaa kort efter læse den tyske fortælling i dansk over«
sættelse, da han selv offentliggjorde den første sang av «Arnljot Gel«
line» i det samme maanedsskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
