Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
til renæssansens bygverker, ikke saa meget kirkerne som
slottene. Men, forunderlig nok, jeg trodde, de var mere
aapne, mere solfyldte, enten nu teilen laa i hans fremstil«
ling eller i mit sværmeri netop for det.
Da jeg tre aar efter kom tilbake til Kjøbenhavn, traf
jeg Høyen selv i Martin Hammerichs hus. Siden traf jeg
i ministerchefen Hall’s hus hans hustru, datter av den
græske kunstkjender Brøndstedt, for hvis minde jeg hadde
stor ærefrygt. Især var bekjendtskapet med Hammerich
og Høyen frugtbart.
Utvilsomt nævner jeg ikke alt og alle; men man vil
forstaa, at helt uforberedt var jeg ikke, da jeg henimot
jul satte avsted over Alperne. Det skedde dengang over
Semmering. Det første jeg saa av Italien var Triest, den
omstridte østerrikske havneby.
Jeg glemmer aldrig, da jeg paa jagt efter vor norske
konsul kom ned til havnen, synet av landskapet og havet,
av sjauerne i sine lasede kapper, deres holdning, gang,
øine, arm« og haandbevægelser. Det gav tilsammen et til«
forladeligere billede av græsk«latinsk historie end alt jeg
til da visste! Den sterke havfarve syntes mig Iliadens
egen, utsynet over den vintergule kystlinje, landfast med
Lilleasiens, Ægyptens, dit den løp sammen med havet,
favnet om de gamle templer og folkesamlingerne foran
dem, om havnene og deres handel, valpladsene til lands
og vands, vandremunkene og deres klostre, kunstverkerne,
bibliotekerne; tilsammen hadde de grundlagt vor kultur!
De plastiske skikkelser paa kaien førte bakover til de
nakne græske brytekjæmpere paa Olympias stadion Racen
har blandet sig, ja; men saa sterk er altsaa naturen, om«
givelserne, sproget og traditionen, at folk omstøpes som ler.
Dette var mit første store indtryk. Det næste kom i
Milano. Jeg naadde derhen sent en lørdagskveld. Hen«
over den lombardiske slette hadde jeg hørt de samstemte
kirkeklokkers festindbydelse skjæres over av jernveisduren.
Det gjentok sig saa ofte, at fortællingen: «Jernbanen og
kirkegaarden» blev til i sine hovedlinjer. Bak det hotel,
jeg valgte i Milano, laa Sca/a«teatret. Der opførtes en ny
opçra av Verdi, den han har løftet ut av Victor Hugo’s
«Le r oi s’amuse». Jeg hadde sét og hørt den i Wien, i
gamle minister Dues loge; jeg vilde se og høre den igien.
Men før jeg blev færdig og fik spist, var det for sent.
En staut schweizer«pike, som førte opsyn med den etage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
