Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
tælle litt om denne vor store landsmand, som tilfældet
førte mig saa nær til. Det mindedigt, jeg skrev, da døds«
budskapet naadde mig, viser, hvor jeg æret og elsket ham.
Abel, Wergeland, P. A. Munch er vore største kultur«
bærere i nutiden. Som begavelse stod Ole Bull dem fuldt
ved siden; han var en gigant. Men hans spredte aand og
arten av hans kunst bygget intet varig. Netop P. A.
Munch hadde meget sterke lovord for Ole Bulls geni og
altomspændende interesse for hans storhet i utsyn og pla«
ner for Norge.
Det, som særtegnet P. A. Munch, var, at han ikke gav
sig, før han fik tak i tingenes grundlinjer, — eller trodde
at ha faat tak i dem. Stundom skedde det som i et blink;
Schweigaards ytring om ham er kjendt nok: «Munch ser
utenpaa boken, hvad som staar i den.» Stundom først
efter uendelige studier. Men det fulgte ham ind i det
mindste. Jeg nævnte ikke et navn, før hele familiens hi«
storie kom høljende — at si, hvis han hadde tid; ellers
bare nogen antydninger; ti pointere den maatte han. Her
kom ikke alene hans grænseløse viden, hans evig usvæk«
kede hukommelse til hjælp; men hans mottagelighet; den
var jo til sidste dag like frisk som en ung guttehjernes.
Skuespiller Anton Schmidt fortalte mig følgende. Digteren
Andreas Munchs første hustru hadde været Schmidts elev
(han var cand. philos, fra Kjøbenhavns universitet). Da
hun døde, fik han av den grund en æresplads foran i sør«
getoget. Den tid ordnedes dette ved sedler, som utdeltes.
Schmidt skulde gaa sammen med Andreas Munchs fætter,
P. A. Munch. De stod inde i sørgehuset, stemningen var
svært trykket, dødsfaldet hadde sænket mange i sorg, der«
iblandt hendes forrige lærer. Under talen ser Schmidt
P. A. Munch komme ind; men glemmer ham, indtil han
kjender en het aande ved sit øre og hører hvisket: «Kon«
gen har paryk!» Schmidt gjorde en avvergende bevægelse,
hvad P. A. Munch opfattet som tvil. «Jo, han har paryk!
Natalie gik forbi ham, han vilde hilse, og saa føk hatten
og parykken av ham. Han har paryk!» Dette historiske
faktum stod utvilsomt siden indrispet i hans hukommelse
med sine mulige aarsaker og følger like sikkert som Ha«
raid Sigurdsons Englandstog, dets aarsaker og følger.
Iveren, hasten efter at ha alt paa jorden med fulgte ham
ind i hver samtale. Jeg kunde (efter et besøk hos en
stor belgisk kunstner) faa et raskt utsyn over de nye strøm«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
