Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NEW YORK
New York staar paa Halvøen Manhattan, der har en Længde
af 13 Mil og paa Midten en Bredde af omtrent 4 Mil. Om
Halvøens Beliggenhed orienteres man paa den vedføjede Plan. Til
venstre ser man Hudsonfloden, der adskiller Manhattan fra New
Jersey, til højre ser man Østfloden, der danner Grænsen mellem
New York og Brooklyn og over Østfloden endelig ser man den
bekendte gamle Bro. I Aaret 1626 solgte Indianerne hele Halvøen
til Hollænderen Peter Minnit for 24 Dollars. Manhattan bestod
dengang af Sten og Sump og var omgivet af Hudsonflodens Mudder.
Nu bor der paa Halvøen omtrent 2 Millioner Mennesker. I
Brooklyn lever 800,000 og paa Hudsonflodens vestlige Bred 1200,000, men
disse hører til en anden Stat. New Yorks og Brooklyns
Indbyggerantal er altsaa ca. 3 Millioner. Byen er den næststørste i Verden.
De to Trediedele af Amerikas[1] Ud- og Indførsel foregaar gennem
denne Handelsport og ind gennem den drog i Løbet af en
Menneskealder 10 Millioner Emigranter. Hele Halvøen, som Peter Minnit
købte for 24 Dollars, er nu værd 24 Milliarder Dollars.
New York By maa ikke forveksles med New York Stat, der er
af Størrelse som England. Staten har 5 Millioner Indbyggere,
og disses Velstand belyses bedst ved et Par Tal. New York
Stat anvender aarligt 12 Millioner Dollars til sit Skolevæsen.
[1] Af Nemheds Hensyn kalder vi i denne Bog de Forenede Stater for Amerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0030.html
