- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
15

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statens Kirker har en Værdi af 80 Millioner Dollars. I Sparebankerne
henstaar 600 Millioner Dollars, i Livsassurancekompagnierne 300
Millioner Dollars og i de nationale Banker 700 Millioner Dollars.
New York Staten har 6000 Mile Jernbaner, der har kostet 600
Millioner Dollars, og mellem Statens Højstbeskattede findes flere
Millionærer end i nogen anden amerikansk Stat. Kører man den
smukke Strækning mellem Dobbs Ferry og Tarrytown, passerer
man indenfor en dansk Mil ikke mindre end 63 Millionærers
Landsæder. Og ved Millionærer i Amerika forstaar man Millionær i
Dollars, ja mere end det. En amerikansk Millionær ejer ofte flere
Millioner. De 63 Millionærer, der tilfældig boede her i samme
Nabolag, ejer tilsammen 500 Millioner Dollars.

Op gennem Manhattan Halvøen gaar der en bred Gade, som
hedder Broadway. Man ser den tydelig paa Kortet. Ad den Gade
vandrer den Fremmede ind i det største og besynderligste af
moderne Samfund. Har man til Hensigt at skrive en Bog om
Amerika, saa lærer man Ydmyghed ved at spadsere et Par Mile
mellem disse Husrækker. En Beskrivelse af Broadway vilde fylde mere
end en Bog, og det, man da ikke havde faaet med, var intet
mindre end en hel Verdensdel. Saa kommer man da hurtigt til den
Erkendelse, at en Bog om Amerika ikke kan blive en Beskrivelse
i almindelig Forstand. Man maa i den tætte Trængsel, i den
strømmende Færdsel, i det brogede Virvar af Fænomener finde et eller
andet Holdepunkt, hvorfra Blikket kan rettes ud over de
sammensatte Bevægelser, Gaaderne og Modsigelserne. Vi begynder ikke med
en Skildring af New York Stat, ikke heller af New York By, ja
ikke engang af Broadway. Vi begynder med at skildre et eneste
ligegyldigt Hus, og naar vi langsomt er steget op gennem dets
20 Etager, vil vi fra Husets Tinde lade Blikket dvæle paa
Unionens største og Verdens mærkeligste By.

De høje Huse paa Broadway er nedsænkede 3—4 Etager under
Gadens Plan. Et helt evropæisk Hus er altsaa skjult under Jorden.
Den synlige Del af Bygningen har en Højde fra 20—22 Etager. I
Chicago forbyder nu en Lov at bygge højere end 130 Fod, altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free