- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
71

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Op mod Aaret 1885 ejede Vanderbilt 200 Mill. Dollars, der var
den næststørste Formue i Verden (2/3 af Rothschildernes) og den
største Formue, som nogensinde er bleven samlet i et Tidsrum
af ca. 25 Aar. Da den gamle Rothschild døde, indsatte han sine 5
Sønner som regerende Pengekonger i Evropa: Anselm, som
overtog Hovedledelsen i Frankfurt, Salomon i Wien, Nathan Mayer i
London, Charles i Neapel og James i Paris. Naar man betænker,
at hver af disse Brødre regnedes for de største Finansmænd i
Evropa, og at de handlede med Monarker og manøvrerede med
Staters Formuer, saa faar man ved en Sammenligning et Begreb
om de to Vanderbilters Præstation. Den Bygning, Rothschilderne ved
forenede Anstrengelser var 3 Generationer om at rejse, lagde Cornelius
Vanderbilt Grunden til, og hans Søn rejste den paa 7 Aar. Havde
denne Mand levet blot tre, fire Aar længere, er der ingen Tvivl
om, at hans Formue havde været større end Rothschildernes
sammenlagte Formuer. Den rigeste Mand i England, Hertugen af
Westminster, ejede i 1880 alt ialt 50 Mill. Dollars, altsaa kun
Fjerdeparten af William H. Vanderbilts Formue, og der var endda den
betydelige Forskel mellem de 2 Formuer, at Hertugens Penge
væsentlig sad fast i Jordejendomme, medens Vanderbilt med Aars
Varsel kunde omsætte sin uhyre Formue i Kontanter. Han ejede
de 200 Mill. Dollars i Statsobligationer, Jernbaneaktier og Bons.

Men heldigt var det forresten, at Pengekongen ikke kom i den
Nødvendighed at se de 200 Millioner i en Bunke. Saafremt han
havde haft dem liggende foran sig i Endollarssedler og skulde have
talt dem, vilde dette Arbejde med 8 Timers daglig Virksomhed
have slugt hans Tid i 30 Aar. Og havde Pengene været rede
Guld, havde 500 kraftige Heste ikke kunnet trække Formuen fra
hans Kontor til — ja, hvorhen? Ingen Bankkælder i Amerika
var stor nok til at rumme dette Guld. Der var noget i, hvad
Gladstone engang spøgende ytrede til Millionærens Sekretær, at en
Mand, der ejede saa mange Penge som hans Principal, egentlig
var farlig for et ordnet Samfund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free