Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Modsætning til sin Fader var William H. Vanderbilt en belæst
og dannet Mand, som nok holdt af at brillere med sin Dannelse.
Som næsten alle de amerikanske Millionærer af anden Generation
var han Mæcen og interesserede sig for Kunst. Det var ham, der
byggede det pragtfulde Palads i Fifth Avenue, hvor han holdt
Fester, der — for at citere amerikanske Blade — „var mere
straalende end Alexander den Stores Fester i Babylon“. I Paladsets
Sale hænger der endnu mange gode Malerier, som Millionæren
betalte med fabelagtige Priser. For 2 Billeder af Rosa Bonheur
(den franske Malerinde, der er meget populær i Nordamerika)
betalte han 50,000 Dollars. Paa en Rejse, han i 1883 foretog til
Paris, lod han sig male af Meissonnier og afkobte samtidig Maleren 7
mindre Billeder til en Pris af 200,000 Dollars. Det var paa denne
Rejse, at Vanderbilt i Tyskland købte Meissonniers „General Desaix
og den fangne Bonde“. Dette Mesterværk, der kostede 40,000
Dollars, hænger nu i Vanderbilternes Palads.
Det var William H. Vanderbilt, der med en Udgift af 100,000
Dollars lod Kleopatras Naal hente fra Ægypten og opstille i Central
Park. Foruden Kunstinteresse havde han som Flertallet af de
amerikanske Pengemænd Interesse for Væddeløbsheste og Hunde.
Hans Stald var enestaaende i Verden. Den var en Seværdighed,
som enhver Rejsende saa, men som Millionæren efter Sigende
aldrig selv fik set. Han havde ikke Tid. Den eneste Adspredelse,
han tillod sig, var en Koretur i Fleetwood Park, men han forlangte
af Kusken, at Hestene skulde løbe én Mil paa 3 Minutter. Mod sine
Underordnede var han en elskværdig Principal, og naar hans
Tusinder af Arbejdere — ialt havde han til sidst 200,000 Mennesker i
sin Tjeneste — gjorde Strejke paa de store Jernbanelinier,
forhandlede han med dem og ordnede Stridsspørgsmaalet ved et
Kompromis. Han modtog dagligt over tusinde Tiggerbreve og ca. 50
Truselsbreve paa Livet, men skønt han var ømfindtlig, især for,
hvad der blev skrevet om ham i Bladene, saa lod han sig aldrig
i sine Handlinger paavirke saa lidt af saadanne Skrivelser som af
Pressen. Derimod fandt man ret ofte hans Navn under et Dementi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
