- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
140

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der senere har faaet sit Sæde i den Bygning, som man ser paa
Helsidebilledet. Til denne akademiske og konventionelle Malerskole
hørte Amerikas første Genremalere, Weir, Morse, Ingham,
Harding, Inman, Daniel Huntington og William Page, fremdeles
de bekendte Portrætmalere Elliott og Hicks og de ligesaa bekendte
Landskabs- og Genremalere Kensett, S. R. Gifford, Gignoux, F. E.
Church, Mignat, W. S. Mount, Lang og Darley.

Omkring Aaret 1844 vendte Maleren Leutze tilbage fra
Diissel-dorf, og Dtisseldorfer Skolen, der i Amerika kaldtes Hudson River
Skolen, vandt Tilhængere og beherskede nu den amerikanske
Malerkunst lige op til Halvfjerdserne. Det var først, da William M. Hunt
i 1869 vendte hjem fra Paris som en begejstret Discipel af de unge
franske Realister, at Kampen rejstes mod Hudson River Malerne,
der hurtig tabte al Indflydelse. Da Akademiet stillede sig meget
køligt overfor den franske Bevægelse, dannede de unge Kunstnere
Society of American Artists med de bekendte Kunstnere W. M.
Chase, Olin L. Warner, Alden Weir og Augustus St. Gaudens som
ledende Medlemmer. Et stort Antal unge Malere drog til Paris og
skabte ved deres Hjemkomst nyt Liv, ikke blot i Maler- og
Billedhuggerkunst, men ogsaa i Illustration, Træskæring og dekorativ Kunst.
De mange opdukkende Talenter vakte Publikums Interesse, og
medens det gamle Akademis Udstillinger stod tomme, tog de unge
Realister Publikum med Storm.

Med denne franske Bevægelse, der kun er en Snes Aar gammel,
begynder en forbavsende Udvikling i den amerikanske Kunst. Boston,
Philadelphia, Chicago, Cincinnati og St. Louis er nu de store
kunstneriske Centrer, og i Byer som Detroit, Milwaukee, Minneapolis,
Baltimore og Washington, ja i en saa fjærntliggende By som
Atlanta i Georgia, findes Kunstakademier, som ved deres imponerende
Bygninger og Samlinger vækker den Fremmedes Forbavselse. Hvad
der i de nævnte 20 Aar udrettedes i disse Akademier, fik man
Prøver paa under Verdensudstillingen i Chicago, da Amerika gjorde
et ungdommeligt, beundringsværdigt Tilløb til at hævde sin
Kunst en Plads ved Siden af Evropas. Det forblev ved Tilløbet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free