Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske vist, men evropæiske Kunstkendere maatte indrømme, at
der den sidste Menneskealder var foregaaet en Udvikling, som er
enestaaende i Kunsthistorien. Og dog synes det, som om den
voldsomste Udvikling er foregaaet efter Verdensudstillingen. Det er
navnlig forbavsende, hvad Amerikanerne har lært af Orientalerne,
især af Japaneserne, der var saa stærkt repræsenterede paa
Chicago-udstillingen. Amerika har suget Næring for sin moderne
Kunstudvikling ikke blot hos Folkeslagene paa denne Side af
Atlanterhavet, men ogsaa hos Naboerne hinsides det stille Ocean. I
Øjeblikket er den amerikanske Kunst (og ikke mindst Kunstindustrien,
f. Eks. Tiffanys Guldsmedearbejder) under en stærk orientalsk
Paa-virkning, og med Malere som Sargent, Inness, W. Hamer, Donnat,
Alexander Harrison, Thoyer, Brush og Tryon, med Akvarellister
og Illustratorer som Abbey, Smedley, Frost og Pyle, med
Billedhuggere som St. Gaudens, French og Warner synes det, som man
i det store Kaos skimter Omridsene af en national Kunst. Men man
maa ikke glemme, at Kunsten er det sidste Udtryk for et Folks
aandelige Udvikling. I det henrundne Aarhundrede har dette Folk
gjort sig en halv Verdensdel underdanig, har udjaget Indianere, pløjet
Prærier, bygget Broer over Floder og omspændt de uhyre
Landstrækninger med et Næt af Jernbanelinier og Telegraftraade. Al
Folkets aandelige Kraft, alt Talent er opslugt af dette uhyre
Arbejde. Om der i det nittende Aarhundrede var bleven født en Michel
Angelo i Amerika, var han ikke bleven Billedhugger eller Maler,
men Ingeniør og Arkitekt.
Det amerikanske Folk er at ligne med et mægtigt Træ, fra hvis
angelsachsiske Folkerod en ny Jords Safter er stegne op i Tusinder
af hastigt indpodede Grene. Endnu vil der hengaa Aar — men
maaske dog færre end man aner forend dette Træ formaar at
bære de Frugter, der skyldes den ædleste Pleje og Kultur. Men
staar man under Træets Grene som f. Eks. her i Haven paa en
Sommerdag — saa føler man og tror for vist, at dette Træ vil blive
et af de fejreste i Skoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
