- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
189

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tuer er pudsige Efterligninger af kendte evropæiske Hestestatuer —
lige fra Falconnets Peter den Store i St. Petersborg til Bosios Ludvig
d. 14. paa Place des Victoires i Paris.

Men det var Hensigten at opregne Seværdighederne i en
almindelig amerikansk By! Der er altsaa forst og fremmest Georg
Washington, hvad enten han nu er til Hest eller han nikker ned til os
fra Toppen af en imponerende Granitsøjle. Saa er der i de større
Byer et flunkende nyt og meget kostbart Mindesmærke for
Heltene, der faldt i Borgerkrigen. Disse Mindesmærker, af hvilke det i
Cleveland er et af de kostbareste og grimmeste, bestaar som oftest
af et Granithus, paa hvis store Sideflader Scener af Krigen er
fremstillede i Metal-Basrelieffer. Ovenpaa Granitbygningen er anbragt en
Søjle med Frihedsgudinden. Indvendigt i Huset findes Navnene
over Byens faldne Krigere. Det Hele savner Harmoni, og hvad der
egenlig imponerer mest, er de uhyre Summer, Kunstneren har tjent
ved Arbejdet. Saa findes der i mange Byer Statuer af Lincoln og
nu og da af Grant. Af Kirker er der et meget stort Udvalg, men
Kirkerne tilhører private Menigheder og af deres arkitektoniske
Udstyr faar man ingen Forestilling om, hvilken indgribende
Betydning de udøver i det amerikanske Samfundsliv. Paafaldende
uanselige og næsten altid uskønne er Jernbanestationerne, maaske fordi
de saa ofte skifter Plads. Teatrene henregnes heller ikke til en
amerikansk Bys Seværdigheder. De er sædvanlig beliggende mellem
andre Huse, og det er først, naar man er kommen ind i dem, at
man forbavses over deres Størrelse og Pragt.

Meget af, hvad der er seværdigt i Evropa, er altsaa uden videre
Interesse i Amerika. Det man først føres hen til her, er ikke Slottene,
Kirkerne og Musæerne. Det er Millionærernes Paladser, Hotellerne,
Klubhusene, Bladenes imponerende Bygninger, Livsassurancerne,
Børserne, Bankerne, Magasinerne, de folkelige
Forsamlingsbygninger og Kirkegaardene. Fremdeles er der i de fleste amerikanske Byer
et Udsigtstaarn, hvorfra den videbegærlige Rejsende sér det
indvendige af en Røgsky.

Endelig — for at tage alting med — har vi i enhver af de 44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free