- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
190

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stater Guvernementssædet, som dog ikke altid ligger i den største
Stad i Staten. I Guvernementssædet findes Kapitoliet, der huser
Guvernøren, de lokale lovgivende Forsamlinger og Statens højeste
Embedsmænd. Da Boston tillige er Guvernementssæde for Staten
Massachusetts, har vi her et Kapitolium, om hvis Ydre man
faar en Forestilling af det vedføjede Billede. Alle disse Kapitolier
er i alt væsenligt af den samme ikke videre interessante Arkitektur,
men de er indvendigt udstyrede med kostbare Marmortrapper,
Smedejerns-Gelændre, Marmorsøjler, brede Gallerier og kostbare
Udsmykninger og
Guldindlægninger paa Loft og Vægge.
Kapitoliet staar aabent, saa
Enhver uden videre kan
spadsere ind i det fra Gaden.
Paa Trapper og Gange
træffer man de lokale
Levebrødspolitikere, som er i travl
Virksomhed med at pleje
deres egne vigtige Interesser.
I Kapitoliet har Statens to
Kamre deres Mødesale, og Statens højeste Embedsmand,
Guvernøren, sit Kontor. Som en Besynderlighed kan nævnes, at Staten
Massachusetts, der er en af de ældste i Unionen, har en meget
ungdommelig Guvernør. Han er kun 34 Aar gammel. Jeg traf
ham siddende i Skjorteærmer ved sit Skrivebord, og da jeg i
Samtalens Løb udtalte min Forbavselse over, at en saadan
Embedsmand, der har mere at gøre end en evropæisk Konge, alligevel kan
være til Stede for Enhver, saa smilte han og udbrød: „Naa, hvad
Pokker! Jeg er jo til Gengæld fri for at holde Hof!“

Det Indtryk, man under et nok saa kort Ophold modtager
af Boston, er Indtrykket af en rig By med et rigt selskabeligt Liv,
med megen Interesse og megen og indgaaende Forstaaelse af alle
aandelige Bevægelser i Evropa. Den første Aften, jeg var i Boston,
mødte jeg i et Selskab en lille hyggelig Mand, der hed Charles E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free