- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
312

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kærlig Bøn, der pludselig slog om i en tordnende gennem Luften
rungende Formaningstale.

— En Times Tid senere spadserede jeg i Pastor Grundtvigs
Selskab langs med Mississippi-Floden. Ingen Vind rorte sig i den
gyldengule Luft. Den mægtige Flod snoede sig mellem Træerne
som en Guldstrøm, og over alle faste Genstande stod en gylden
Glans. Paa saadanne Solskinsdage, der er saa ejendommelige for
Veststaterne, foler man sig i en anden en ukendt, en skønnere
Verden, og denne Følelse øgede Pastor Grundtvig, som paa
Spadsereturen fortalte mig sin usædvanlige Livsførelse.

Saadan omtrent lod den med hans egne Ord:

„Det var en Sorg for min gamle Fa’r, at jeg ikke havde Lyst
til at blive Præst. Jeg havde saamænd ikke engang Lyst til at gaa
i Kirke. For at studere noget, læste jeg lidt Statsvidenskab og blev
cand. polit., men det, der i Virkeligheden interesserede mig, var
Naturen og specielt Fuglenes Liv. Da jeg havde lukket min Faders
Øjne — jeg var den eneste af hans Sønner, der var til Stede ved
hans Dødsleje — giftede jeg mig med Datteren af en svensk
Godsejer, hos hvem jeg havde opholdt mig paa en botanisk
Studie-udflugt. Da min Hustru nærede samme Kærlighed til Naturen som
jeg, besluttede vi, at vor Bryllupsrejse skulde gælde en Egn, hvor
der ikke fandtes andre Vidner til vor Lykke end Blomsterne,
Fuglene og Himlens Stjerner. I det Forsæt rejste vi over
Atlanterhavet og drog, saa langt vi kunde komme, ind i en af de store
Skove i Wisconsin.

Aldrig har Mennesker været saa lykkelige som vi i de to Aar,
vi levede i denne Skov. Vi var unge og forelskede og vi havde begge
den samme sværmeriske Begejstring for Naturen. I Skoven fandt
vi en Plet paa 85 Acres, og her indrettede vi os ved en gammel
Mands Hjælp et Hus. Efterhaanden udviklede det sig til en lille
Farm med Fjerkræ og med Majsfoder for en Ko. Min Hustru lavede
Vin a| Druerne, som vi pillede i Skoven, og om Eftermiddagen
sad jeg ved Flodbredden og skod vilde Ænder. Uforglemmelige
dejlige Timer havde vi, naar Mississippi Floden traadte over sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free