- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
313

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bredder og flød ind i Skoven. I Uger kunde Farmen da ligge paa
en lille af Havet omflydt 0. Saa roede vi i Maaneskinnet om
imellem Træerne, der stod i Vand til midt paa Stammerne. Baaden
drev, hvorhen den lystede, mange Timer, mens vi sad og lyttede
til Fuglesangen og Insekternes Lyde i de lyse Nætter.

Paa den Tid skrev jeg en Bog om Fuglene ved Shiocton, og
samtidig vaagnede i mig Følelsen af, at jeg var dansk, og at mine
Landsmænd levede herovre uden aandelig Paavirkning. Dette havde
jeg faaet Øje for, da jeg engang tilfældig befandt mig i Milwaukee
og fik Lyst til at besøge Danskernes Koloni i Hartland. Jeg fandt
en smuk By, et smukt Hotel, men en meget tarvelig Kirke. Under
Gudstjenesten gjorde jeg den Iagttagelse, at Præsten ikke kunde
Trosartiklerne. Imens han prædikede, var der almindelig Passiar i
Menigheden, og da jeg spurgte en af Kirkegængerne, om man
havde nogen Salmebog, saa svarede han:

„Det véd jeg den Une fortære mig ikke. Jeg kommer only til
Begravelser. “

Alt dette gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Og et endnu
stærkere Indtryk af den danske Kirkes Forfald fik jeg, da jeg nogen
Tid efter gjorde en Rejse op til den danske Koloni Ny Danmark,
der ligger i det nordlige Wisconsin. Det saa bedrøveligt ud deroppe.
Jeg kørte mange Mile gennem afbrændte Skove, hvor der ikke
fandtes andre Blomster end den blaa Asters og ikke andre Fugle
end den lille Blaafugl med de vemodige Triller. Hist og her traf
jeg i Skovene en dansk Skovhugger, nedsunken i aandeligt Mørke
og uden al Erindring om sit Fædreland. Enkelte af dem kunde
hverken tale Engelsk eller Dansk. Omsider fandt jeg en By, der
hed Kjøbenhavn. Det var ikke nogen stor By, men der boede dog
en Urtekræmmer i den, og ham spurgte jeg efter Pastor Thomsen.
— Urtekræmmeren, der bandede for hvert Ord, svarede:

„Han er Fa’neme sultet ud for længe siden. Men vil De sé det
hellige People, maa De krosse Streeten.il —

Hos de Hellige erfarede jeg, at Byen havde tre Kirker, men

ingen Præster. De Hellige syntes forøvrigt at betragte mig med

21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free