- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
322

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

levere Jim. Det havde ellers været mig en sand Tilfredsstillelse.
Desværre er han straks bleven sendt til Lincoln
(Guvernements-sædet i Nebraska). Det er dér og ikke her, at han forhaabentlig
inden ret længe dingler i en Galge. “

Som Svar paa denne Tiltale opstod der en voldsom Larm i
Mængden, og man hørte Raabet:

„Det er Løgn! Op med Døren! Sheriffen er bestukken! Ud med
Jim!a

Utvivlsomt var Fængselsportene blevet sprængte, om ikke
Sheriffen i det mest kritiske Øjeblik paa ny havde vist sig i Facaden.
Han syntes ikke videre generet af de grove Skældsord, man sendte
ham, men ventede ganske roligt, til han fik Ørenlyd. Saa sagde han:
„Ladies og Gentlemen! Deres Harme er det smukkeste Bevis,
jeg endnu har set paa Folkets Kærlighed til Lov og Ret. Denne
Følelse er en Piyd for Omaha og for Nebraska. Men som jeg har
sagt Dem: Jim er sendt til Lincoln. Vil De overbevise Dem om

Sandheden af mine Ord, saa udvælg Dem en Komité, der frit kan

gennemsøge Fængslet. Behag at foreslaa Forsamlingen tre Ladies
og tre Gentlemen, der vil paatage sig dette Hverv.“

Navnene blev foreslaaede, en Afstemning fandt Sted, og seks
miserabelt udseende Personer kom til Syne paa Trappen og forsvandt
i Fængslet. Da de efter nogen Tids Forløb kom ud igen og
erklærede, at de desværre ikke havde fundet Jim, opløstes Mængden

knurrende, og Sheriffen, der havde Jim liggende under Sengen i

sin Kones Sovekammer, kunde nu ad en Bagdør faa ham ned i
Gaarden og derfra med en Vogn til Lincoln. Dagen efter læste
Loaferne i Bladene, at Sheriffen som sædvanlig havde taget dem
ved Næsen. Men for Loaferne er netop det et ubedrageligt
Vidnesbyrd om, at vedkommende Avtoritet besidder Smartness.

Man har ikke tilbragt lang Tid i Omaha, før en Landsmand
spørger: Har De sét Museet? Nej — har De et Museum? Ja,
Død og Pine! Omaha ejer det eneste Kunstmuseum, der findes
mellem Rocky Mountains og Missouri. Selvfølgelig beslutter man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free