Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da straks at aflægge dette Museum et Besøg, og man bereder sig
derved en Overraskelse, som kun er tænkelig i Amerika.
Fra Gaden viser Museet sig som en flunkende ny Stenbygning,
der for Omfangets Skyld godt kunde rumme Uffizi Galleriets
Kunstskatte. Men det er ikke Mediceernes mørke Lærreder, der
overrasker den Fremmede i Vestibulen. Der er langs med Væggene
anbragt bløde Sæder, og paa Sæderne hviler Loaferne deres
over-anstrængte Lemmer. Andre Kunstværker findes ikke. Fra Vestibulen
fører en bred Trappe op paa første Sal, hvor Museet — to Timer
dagligt, som der staar paa store Opslag — er tilgængeligt for et
kunstinteresseret Publikum.
Saa træder man ind og spærrer Øjnene op. I den første Sal
hænger der nemlig ikke et eneste Billede paa de oliemalede Vægge.
Ligesaa forgæves søger man efter Kunstværker i den anden Sal.
Derimod finder man i den tredie et lille Tilløb til Museum,
idet man paa de store Murflader sér en halv Snes Kroge, som
vender de omdrejede Spidser ud i Fremtiden. I den fjerde Sal
endelig træffer jeg nogle Gasfittere, som er beskæftigede med at
opsætte et mægtigt Varmeapparat.
— Jeg anmoder Gasfitterne om at vise mig Museet. „De staar
jo midt i det“, svarer den ene af dem uden at vende Øjnene fra
sit Apparat. Jeg henkaster en Bemærkning om, at der just ikke
er Overflod paa Malerier, men Gasfitterne fortsætter roligt deres
Arbejde, og da jeg bemærker, at det er noget ualmindeligt at sé
et Kunstmuseum uden Kunstværker, saa vender de et Øjeblik
Ansigterne imod mig. Det er tydeligt nok, at jeg i deres Øjne er
en fremmed Nar.
- Paa Vejen tilbage gennem de tomme Sale standsede jeg foran
Døren til et Kontor, hvor der stod malet: Direktionen. Jeg gik
derind og traf en lille, smart udseende Mand, der sad og skrev i
Skjorteærmer. Det var Inspektøren. Han meddelte mig, at Museet
kun var et halvt Aar gammelt, og at det indtil Dato ikke ejede
mere end tre Billeder. „Men der kommer nok flere“, sagde han og
lagde Benene op paa den Stol, hvorpaa en mere beleven Inspektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
