- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
325

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for Folkets aandelige Trang. Man studser med Rette over den
Besynderlighed, at Pengematadorerne i Amerika, der ofte selv mangler
Dannelse, har saa megen Samfundsfølelse, at de kappes om at
sprede Dannelse i Folket. Gennem dette Kapløb er der skabt en
Adgang til Kunstopdragelse, som i mange Egne ligger mindst en
Generation forud for den almindelige Udvikling. Og ikke nok
hermed. Gennem Undervisningen i Skolerne, gennem Udstillinger og
Foredrag gøres der i den ny Verden mere for at vække Folkets
Kunstinteresse, end der for Tiden gøres i noget evropæisk Land.
I Sandhed! Jeg maatte endnu engang spadsere gennem disse tomme
Sale og betragte Murfladerne med Respekt — til stigende Forbavselse
for Gasfitterne, der efterhaanden antog mig for at være
uhelbredeligt fra Forstanden.

— Saa hørte jeg samme Dag, at der et Steds i Omaha skulde
leve en gammel Amerikaner, der ejede en størr° K....stsamling. Og
med den Ugenerthed, man tilegner sig Amerika, tog jeg hen og
aflagde Manden et Besøg. Hans Navn var Georg W. Lininger, en
mager graasprængt Mand, i alle Henseender typisk for saadanne
Amerikanere, man møder i de tyrkiske Basarer og i de smaa
Antikvitetsbutikker i Quartier Latin. Lininger havde rejst gennem
hele Verden, og hans Samling af Malerier, Skulpturer og
stenografiske Mærkværdigheder var værd en amerikansk Formue.
Billedgalleriet, han ejede, var paa 200 Lærreder, fra Rubens og andre
Hollændere til den talentfulde amerikanske Maler J. G. Børglum,
der er en Søn af den danske Læge J. M. Børglum i Omaha.
Foruden Malerisamlingen ejede Lininger en umaadelig Mængde
Nipsting, Porcelæn (bl. A. et Stel fra det kgl. danske Porcelænsfabrik),
Gobeliner, Vaser, Tæpper, Bogbind og Antikviteter, mange
fortræffelige Sager og meget Skrammel. Han foreviste selv sin Samling og
nævnede gerne Prisen. Stoltest syntes han at være af en Samling
Stokke, der var tilvejebragte paa den Maade, at han i ethvert af de
Lande, han var kommen igennem, havde købt den dyreste, han
kunde finde. Der var ogsaa en Stok fra Kjøbenhavn.

Hele denne Samling vil rimeligvis engang tilfalde Omahas Mu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free