Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde indrømmet mig en Siddeplads. „De skal faa se, at her ligger
et Museum, som kan vaske sig, naar Deres Vej igen falder gennem
Omaha. “
Derom er der nu ingen Tvivl. En skønne Dag hører man, at en af
Vestens Millionærer har foræret Museet et Par Millioner Dollars,
eller at en vestlig Krøsus for en fabelagtig Pris har købt en halv
Snes evropæiske Mesterværker, som under dundrende Salut i
Pressen ophænges her „til Minde om min ædle Fader Hopkins“ eller
„til Ihukommelse af min afdøde Hustru MaryM. Paa den Maade
skabes Museer i Amerika. Det gælder egenlig blot om at faa
Lokalerne, som maa være passende elegante, godt opvarmede og
bestyrede af en Mand med Omtanke. Resten er et Tidsspørgsmaal.
Amerikanerne erhverver alt for Penge; og i en Blanding af
Forfængelighed og Ærbødighed for det, de savner, kappes de om at
købe Kunstens aller ypperste Frembringelser. Det var Amerikanere,
der i 1889 erhvervede Millets berømte Billede Angélus. Førend
dette Kunstværk blev ført hjem, var det udstillet i Paris, og over
Døren til Udstillingslokalet læste man:
„Fem evropæiske Museer gjorde Bud paa dette Billede.
Amerikanere købte det for 400,000 Francs. “
I Erindringen herom vandrede jeg paa ny gennem de tomme
Sale, og i min Tanke prydede jeg Væggene med alle de Billeder,
der i Fremtiden vilde overstige evropæiske Museers Kræfter.
Hurtigt fyldtes da disse Rum med de ypperligste, ældre og moderne
Kunstværker, som — endnu uforstaaelige for Beboerne i Omaha —
vil være af en uvurderlig opdragende Betydning for den Slægt, der
om en Menneskealder lever i Vestens Hovedstad.
Da V. Topsøe for 25 Aar siden besøgte denne By, var den ikke
større end Skjelskør, og i sin Bog klager den danske Forfatter
over Manglen af et nogenlunde godt Hotel. Omaha har nu 140,000
Indbyggere og er i Færd med at skabe sig et Kunstmuseum, og
tydeligere end gennem mange Tal har man her Omfanget af den
Udvikling, der siden da er foregaaet i Vesten. Men forøvrigt maa det tilføjes,
at Oprettelsen af et amerikansk Kunstmuseum altid er noget forud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>