- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
347

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Begyndelsen af August. Dette stride Græs, der finder Anvendelse
som Hø, kan staa i tre Fods Højde.

Desuden har man en ny og meget dyrket Græsart Alphalpha,
der er et Aar om at komme frem, men som til Gengæld holder
sig i Menneskealdre. Alphalpha har Rødder paa 30 Fod. Den slaas
tre Gange om Aaret og ligner flygtig set den danske Kløver. Der er
dog den Forskel, at den har en lille blaa Blomst. Alphalpha, der
først de sidste Aar er bleven populær i Vesten, synes at fortrænge
alle andre Arter Græs.

En dansk Landmand, som kommer til Nebraska, maa selvfølgelig
lære alting forfra, og specielt hvad Majsdyrkningen angaar,
medbringer han ikke Forkundskaber fra det gamle Land. Majsen
plantes paa den Maade, at der om Foraaret ved Hjælp af Maskine
nedlægges 3—4 Kerner i Rader med Mellemrum paa 3x/3 Fod.
En Uge efter ser man en lille grøn Plante med smukke, brede
Blade dukke frem af Jorden. Den vokser hurtigt, og i Begyndelsen
af Juni afgiver Majsmarkerne et overordentlig frodigt Skue.

Majsen hyppes, indtil den bliver saa stor, at man ikke længer
kan køre mellem Stokkene. Naar disse vokser til, minder de ikke
lidt om Sukkerrør. De kan blive indtil 15 Fod høje, og de har
sjælden en Højde af under 7—8 Fod. I Toppen af den lange
Stængel sidder Hanblomsten, i Vinklen mellem Stænglen og de
brede Blade Hunblomsten. Saa snart Befrugtningen er foregaaet i
Slutningen af September, antager Markerne et storartet gyldent
Udseende, og nu skyder Frugten frem i Form af store Kolber,
der ligner Grankogler, men straaler, som om de var af Guld. Disse
Kolber, der er tæt bedækkede med Majskerner, bliver hængende til
de har faaet Frost, og Høsten foregaar nu i Løbet af Vinteren, naar
Farmeren har Tid. Kolberne rives af, og Læs paa Læs køres hjem bl
Laderne. Disse er opbyggede med gennembrudte Vægge, saa
Vinden blæser gennem Majsen, der uden Skade kan blive liggende i
flere Aar. Ved Anvendelse af Maskine skilles Kernerne fra
Majsstolen. Kun hvor Majsen anvendes som Foder, lader man Kreaturerne
gnave Kernerne af Kolben. En stor Besynderlighed er det, at Majsen

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free