Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luft. Afsted fløj det besynderlige Tog, bestandig nedefter, med
djævelsk Fart. Da Hastigheden omsider mindskedes, befandt vi os
3000 Fod under Jordens Overflade, men vi var komne ned paa
skraa og havde følgelig tilbagelagt en meget længere Vej.
Vognene tomtes langsomt, og Arbejderne, der havde deres Skovle
og Hakker paa Skuldrene, og deres lille Spand i Haanden,
forsvandt i alle Retninger. Fra Stedet, hvor jeg stod, syntes det, som
om de mørke Skikkelser traadte ind i Kulvæggene, men det gik
snart op for mig, at jeg befandt mig i en udstrakt Hal, fra hvilken
Minegange stjerneformigt bredte sig til alle Sider. Hvor jeg vendte
Blikket hen, bemærkede jeg Lyspunkter, der blev borte i det Fjerne.
„Kom nu min Dreng,“ sagde Jim og smækkede med Tungen,
„saa kører vi en lille Tur paa Landet.“
Kæmpen tog min Arm, og ved det svage Skin af Lamperne, vi
bar i Huerne, stolprede vi op gennem en Minegang, fra hvis
inderste Ende der mødte os en Duft af Ho og Gødning. Vi befandt
os i en Skakt, der benyttedes til Staldrum, og hvor der var Plads
til ca. 100 Muler. Jim trak en af dem ud, lagde Seletøjet paa og
spændte Dyret for en lille Vogn.
Vognen gik paa Skinner og var udstyret med et bredt Sæde,
hvorpaa vi satte os. Da vi saa havde tændt os en Cigar, knaldede
Jim med Pisken, og nu kørte vi en Tur „paa Landet“.
Hvem der ikke har været i en Kulmine, aner egenlig ikke, hvad
man forstaar ved Mørke. I en nok saa bælgmørk Nat kan Øjet
i det mindste skelne Omgivelserne, Stjernerne eller Skyerne. Man har
et eller andet Holdepunkt, og Mørket føles mindre, fordi man véd,
det er en Overgang. I en Kulmine er det ganske anderledes. Der
hersker her et ravende Bælgmørke, som synes endnu sortere, da
alle Vægge er af Kul. Himlens Sol og tindrende Stjerner har
aldrig fundet Vej til disse stille Dybder. Saadan maatte man tænke
sig Dødens Mørke, Gravens Stilhed, Hades.
„Hvad sidder Du og spekulerer paa, min Dreng?“ spurgte Jim
og svippede Mulen med sin Pisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
