- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
370

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg sagde Jim, at naar jeg skulde være ganske ærlig, saa havde
jeg Følelsen af, at vi kørte lige lukt ned i Helvede.

„Ja, med Djævelen paa Bukken!“ grinte Jim og opmuntrede
Mulen med et Rap.

Saadan kørte vi omtrent en halv Time, ned ad Bakke og op ad
Bakke, og selvfølgelig hele Tiden i det samme Mørke. Hist og her
mødte vi et Vogntog, der langsomt blev trukket frem af Muler.
Saadanne Vogntog, der bestaar af 5—6 Vogne, er belæssede med
Kul og befinder sig undervejs fra Skakterne til Hovedhallen. Her
indlemmes Vognene i længere Tog, der ved Hjælp af Jernkæder
trækkes op igennem Skraatunellen. Paa den forreste Vogn af disse
Smaatog sad en Kusk, som, idet han rullede os forbi, udstødte et
uhyggeligt langtrukkent Hyl, der af Jim blev besvaret med et
lignende nederdrægtigt Hyl.

„Der er s’gu rigtig hyggeligt hernede. Synes Du ikke?“ spurgte
Jim.

Vi passerede Skiftespor, som bevogtedes af Drenge, der laa paa
Ryggen og ved Fakkellyset læste i en Bog eller en Avis. Idet vi
strøg forbi dem, rejste de sig og stirrede efter os med
Forskrækkelse malet i de blege Ansigter, men pludseligt blev de borte i
det dybe Mørke.

„Fandens interessant, hva’ min Dreng,“ smiskede Jim og
sparkede Mulen med sin store Støvlesnude.

Endelig hørte vi de første Hammerslag, og da vi standsede,
bemærkede vi to Lyspunkter og under Lyspunkterne to halvnøgne
Skikkelser, der arbejdede i en Kulvæg. Vi var ved Bunden af en
Mine, et af de saakaldte Rooms. Man forstaar let Planen i en
saadan Minelabyrint, naar man tænker sig en stor Hal, og udgaaende fra
den milelange Gader, der stjerneformigt breder sig i Kulbjerget.
Gennem en saadan Gade var det, vi var kørt. Fra de større
Gader udgaar der mange Tværgader og fra disse endelig de smaa
Rooms, i hvis Bund der overalt arbejder to Mand. Ingen af
Minegangene var underbyggede, men stod ved Væggenes egen Styrke.
Da hele Massen var af Kul, er der ingen Fare for, at Gangene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free