Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man maa kende disse Tal for at forstaa, hvilken Rolle
Jernbanerne spiller i Nordamerikas sociale og politiske Liv. De uhyre
Forbindelsesveje, der er Betingelsen for hele Folkets timelige
Velfærd, ejes og ledes af meget faa Mænd. Der er ganske vist Baner,
som er Aktieforetagender, men ogsaa disse regeres af en enkelt
Villie, thi Amerikanerne, der i politisk Henseende næppe kunde
tænke sig andet end det parlamentariske Regimente, hylder
Cæsarismen overalt, hvor det gælder Penge. Hver Bane i Amerika
styres af en uindskrænket Monark, som uden anden Villie end sin
egen træffer Dispositioner, der griber ind i Hundredtusinders Ve og
Vel. Det er ham, der bestemmer, om en By skal „boomes opu, om
en ny Sidelinie skal anlægges, Miner opdages, Aktier sælges, og
om Farmerne i en hel Stat økonomisk skal gaa til Grunde ved en
forøget Fragt for deres Majs. En saadan Mand bliver let en Konge
i Republikken. Naar han paa Ekstratog befarer Landet, modtages
han som Majestæt. Staternes Guvernører og de lokale lovgivende
Forsamlinger møder paa Perronerne og faar Avdiens i Forbigaaende,
og Bladene, der betales med Fribilletter og rede Penge, synger
Hosianna til hans Pris.
Det er da ikke underligt, at Farmerne i Veststaterne har dannet
mægtige Forbund, som har erklæret Jernbanekongerne aaben Krig.
Hensigten var udelukkende at vælge saadanne Guvernører,
Embedsmænd og Lovgivere, der offentlig havde svoret paa at ville
gennemføre Love, som satte Maksimum for Fragttaksterne. Heraf
udviklede sig de voldsomme Kampe mellem Jernbanerne og
Lovgivningen i Vesten. Til Trods for omfattende Bestikkelser, der
aabenlyst var anvendte i flere Stater, blev Love vedtagne, som
regulerede Taksterne i Farmernes Favør. Men Jernbanekongerne
nægtede at bøje sig for disse Love, idet de skød sig ind under, at
den enkelte Stat kun havde Myndighed over de lokale Jernbaner
og ikke over Baner, der gik gennem flere Stater og af den Grund
sorterede under Unionens Lovgivning. Sagen kom for
Højesteret i Washington, og ved to berømte Domme i 1876 erkendtes
det, at Lovgivningsmyndigheden i den enkelte Stat maatte anses
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
