- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
401

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MELLEM INDIANERE

Fra Portland glider Damperen ned ad Columbiafloden, der i et
tusinde Mile langt majestætisk Løb strømmer mellem mægtige
Urskove og Bjerge. Skovlhjulenes Piasken blander sig med
Fuglenes Sang, og paa hele Vejen fængsles Øjet af de kridhvide,
sne-bedækte Bjerg-Titaner, der aandeagtigt hæver sig mod Himlen.

Jeg gik i Land for at aflægge et Besøg hos en af
Indianerstammerne, der bor i Egnen omkring Bjerget St. Helens. Ved den
primitive Landgang laa der et Par Huse, hvor jeg efter nogen
Vanskelighed fik en Hest til Leje. Jeg vilde ogsaa haft en Tolk,
men den eneste Mand, der talte Indiansk, var for otte Dage siden
druknet. Han maatte altsaa siges at være undskyldt, og for mig
var der ikke andet at gøre end at sætte Gangeren i Bevægelse
uden Ledsager. Det er ikke i vore Tider forbundet med Fare at
aflægge Besøg hos Indianerne. Jeg havde Cigarer til Høvdingen, et
Kræmmerhus fuldt af Tinknapper til Børnene og tre Par
Mandfolke-seler med Messingspænder til Kvinderne. I Skyndingen havde jeg
ikke fundet andre Sager, da jeg forlod Portland.

Efter en Times Ridt saa jeg Røg ude over en Slette, der var
bevokset med et tyndt Krat. Foran mig tegnede Bjerget St. Helens
sig paa den blaa Himmel som en dampende Istap. Det
vidunderlige Bjerg lignede et spidst Prisme. Jeg var saa betaget af dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free