- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
402

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Syn, at jeg ikke bemærkede Indianerlejren, før jeg befandt mig
foran Høvdingens sommerlige Regeringssæde.

Teltet var sammensyet af skident Sækkelærred, fortil aabent,
som man ser paa Billedet. Kæppene, hvorover Sækkelærredet var
udspændt, spredtes foroven som en Riskost. Høvdingen, ledsaget af
nogle Mænd og Kvinder, kom til Syne og betragtede mig i Tavshed,
men ingen af dem besvarede min ærbødige Hilsen.

Efter nogen Tids Forløb vendte hele Selskabet mig Ryggen og
forsvandt med flagrende Kapper ind i Teltet.

Jeg var stegen af og havde bundet Hesten, da Høvdingen igen
traadte ud og præsenterede mig den uundgaaelige Fredspibe, en
ganske almindelig engelsk Træpibe med Metal-Mundspids. Der laa
en Glød i Piben, og jeg kunde altsaa straks hengive mig til
Nydelsen af den skrækkelige Tobak.

Jeg dampede et Par Drag og trykkede Høvdingens Haand som
Tegn paa mine fredelige Følelser, og efter at vi i nogen Tid havde
sét hinanden stift ind i Øjnene og ikke havde opdaget andet end
gode Ønsker, gik jeg hen til Kvinderne og Børnene, der nu strakte
Lemmerne i Solskinnet. Først gav jeg Kvinderne de tre Par Seler,
som de holdt op i Lyset og betragtede med deres sløve Øjne.
Der-paa uddelte jeg Tinknapperne til Børnene, som skyndte sig at stikke
de blanke Ting i Munden. Jeg lod ved Tegn forstaa, at de ikke maatte
synke Gaverne, men en af Kvinderne gjorde et andet Tegn,
hvormed hun vilde sige:

„Lad bare Knapperne synke, de kommer nok for Dagens Lys
igen! “

Den unge Indianerfrue, som ved en passende Pantomime
fremsatte denne træffende Bemærkning, var iført følgende flatterende
Toilette: Tre lange Hanefjer i Haaret. Fn Række spidse,
fremad-bøjede Dyretænder om Halsen og et spraglet Hestedækken om
Legemet. Til denne Selskabsdragt, der stærkt fremhævede de
naturlige Virkemidler, sluttede sig nu en af mine medbragte Bukseseler,
som den Skønne viklede om sin lækre Hals.

Jeg rev Øjet løs fra alle disse Yndigheder og saa til min Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free