Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
sine sidste krampetrækninger; vi følger hans
personer ind i en kro, vi har ikke været der
mange minutter, før vi føler os hjemme, vi
oplever hver enkelthet, kjender hvert møbel,
mønsteret i teppet foran kaminen, det gamle
stueur, hver hyggelig krok; det er en
uveirs-kveld, gjestene kommer ind dryppende vaate
av regnen, kaster ytterklærne, skynder sig hen
til den knitrende ild, hvor lænestolene staar
i ring med sine gjestfrie arme aapne til at ta
imot, snart staar det rykende glas ved siden
av dem og de blaa tobaksskyer indhyller dem
i sine slør, og varmen og vinen og hyggen
smelter deres sind og løsner deres tunge.
Der var i Dickens’ tid mangfoldige slike
gamle kroer, og hans personer stikker ofte
indom, men hver kro har sit ansigt, og vi
mindes dem, hver med sine eiendommeligheter, —
som erindringer om gamle oplevelser. —
Indbyggerne i Dickens’ land er ofte paa
reiser, ikke paa lange utenlandsreiser, undtagen
den ene gang da Martin Chuzzlewit jun. og
Mark Tapley maatte over til Amerika, — men
omkring i landet, fra station til station.
Dili-gensen er næsten litt av en hovedperson i
Dickens’ romaner, han lærer os en masse ruter,
og alt ser vi levende for os; — de tilpakkede
passagerer som klatrer op paa taket for at finde
sig en plads, eller de mere beslaatte, som sæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
