Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
ler for at finde noget om «humor». Ikke et
muk, Dickens var humorist, men han var
ganske uvidende om den metafysiske æstetik, har
aldrig skrevet et ord om humorens filosofi, eller
«das Erhabene und das Komische». Han kunde
ganske vist ikke, vilde iethvertfald ikke, han
hadde en medfødt rædsel for det kjedsommelige.
Men andre humorister? Ja, der har vi jo
Thackeray, han har skrevet en meget
underholdende bok om engelske humorister i det
18de aarhundrede, men det er nærmest muntre
biografier og gode referater av Fieldings, Smollets
og fleres skrifter. Nogen redegjørelse for
humorens væsen indiater han sig ikke paa.
Der er jo naturligvis de som har gjort det;
nærmest for os ligger det at tænke paa J. L.
Heiberg; han hadde alting paa det rene og skrev
en i Danmark berømt avhandling om
«Vaudevillen som dramatisk digtart». Den er vist baade
skarpsindig og fornuftig; men saa tør jeg til
gjengjæld si at jeg baade har set og læst
«Aprilsnarrene» og «Recensenten og Dyret» — uten
at dø av latter.
Naaja — der langen Rede kurzer Sinn er at jeg
kom til det resultat at jeg ikke vil staa her og
tale kjedelig om humor. Det forekommer mig
at være en selvmotsigelse, — en parodi.
Men jeg kunde kanske faa Dickens til at hjælpe
likevel, — ikke ved at spørge ham om hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
