Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
bevæbnet med sin mahogny linjal og i hvert
øieblik faldt over sit bytte. Det hændte — efter
hvad en av Dickens* skolekamerater har fortalt,
— at en vis Davis gjorde sig berømt og høit agtet
av guttene ved at kaste et blækhus like i
ansigtet paa bestyreren. Og en anden, Jordan het
han, tok mot til sig, da tyrannen blev altfor
brutal, til at rope: Skammelig! skammelig! —
hvad der gjorde ham i høi grad populær blandt
kameraterne, selv om han naturligvis ikke
op-naadde andet end at gjøre Mr. Jones endnu
mere rasende. (Sandberg).
Under slike forhold maatte det bli smaat
med lærdom; det var jo heller ikke lærdom
Wellington House, Academy, sigtet imot, — ikke
hvad man kunde faa ind i eleverne, men hvad
man kunde faa ut av dem. Var det saaledes
kleint med undervisningen, saa var det ikke bedre
med opdragelsen, den moralske side av
opfostringen.
Penge var det høieste i verden. «En dyp
ærbødighet for penger,» skriver Dickens i Our
School, «gjennemsyret vor skole, og det kom
naturligvis fra bestyreren. Jeg husker en
idiotisk, glanende gut med et stort hode og
halvdoven uten ende, som pludselig dukket op som
privatpensionær; det het sig at han var kommet
tilsjøs fra en eller anden mystisk del av jorden,
hvor hans forældre rullet i guld. Bestyreren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
