Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EMILE ZOLA
Der var en underlig Uro i
Gaden, og der var Politi
i alle Porte, da jeg en Aften
efter Indbydelse gik op i Rue
de Bruxelles for at besøge Emile
Zola. Skummelt udseende
Personer sneg sig langs med Murene,
og gennem en halvmørk
Sidegyde drev skraalende Bander.
Hist og her standsede Folk og udfoldede en Avis i
Gasskæret.
Det var under Dreyfusaffæren, i Dagene efter den stormende
Proces, da „Anklagede Zola" havde staaet ene — men ene
med Sandheden — mod et helt Folk. Ved Zolas Optræden
havde Dreyfusaffæren faaet sin historiske Dybde, thi
Spørgsmaalet, han forelagde Juryen, var Spørgsmaalet, om Frankrig
endnu kunde kaldes det Land, der havde skænket Verden
Menneskerettighederne. Han havde tilraabt Dommerne: „Tro
ikke, at jeg i mit Forsvar tænker paa min egen Frihed.
Dersom I dømmer mig, saa gør I mig kun større. Den, der lider
for Ret og Sandhed, bliver uforgængelig og hellig. Se paa mig
og sig: Ser jeg ud som en Løgner eller Forræder. Hvorfor
handler jeg da, som jeg gør? Fordi det drejer sig om Nati-
Dræb Zola!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
