Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
onens Vel. Har I forstaaet det, saa forstaar I ogsaa, at nu
gives der kun ét Lægemiddel: at sige Sandheden og øve
Retfærdigheden". —
Juryen idømte Zola et Aars Fængsel, og gav ham saaledes
den sidste Indvielse som udødelig fransk Skribent. Descartes
og Bayle havde heller ikke kunnet fuldende deres Livsgærning
uden Fængselsstraf og Landflygtighed. Voltaire, som beherskede
et Aarhundrede, maatte efter to Aars Ophold i Bastillen
tilbringe mere end 30 Aar i Udlandet, og Victor Hugo levede
landflygtig udenfor Frankrigs Grænser i 18 Aar. Tung at vandre
er den Vej, der fører til Udødeligheden i det franske Folk.
Zola blev domfældt, og efter Dommen fik man et sørgeligt
Vidnesbyrd om, hvor stor Magt Tilbageskridtet, Kirken og Hæren,
udøver over Franskmænd. Pressen, som enten sælger sig til
den Højstbydende, eller paa foragtelig Maade følger Strømmen,
saa sin Fordel i at rejse Hadet mod Zola. Ikke blot blev han
kaldt en Landsforræder og en italiensk Jøde. Blade, som lige
havde følt sig dybt smigrede ved at bringe hans Romaner,
frakendte ham pludselig alt Talent, og Le petit Journal, der
repræsenterer Dumheden og følgelig læses af Millioner, gik videre
og videre i Forfølgelsen og overskred omsider paa en uhørt
Maade Hadets Grænser. I det Nummer af Bladet, som jeg
netop havde købt, og som blev revet bort fra alle Bladsælgere,
stod med store, fede Bogstaver: Zola, fils d’un voleur!
Zola, Søn af en Tyv I
Og Forhandlerne ikke blot falbød Bladet, de udraabte med
hæse Skrig den epokegørende Opdagelse, der var vidtløftigt
dokumenteret af en gammel Officer. Jeg havde hørt deres
hæse Raab, da jeg stod op om Morgenen, og Raabet fulgte mig paa
min Vej fra Boulevarden til Montmartre, og nu, da jeg nærmede
mig Rue de Bruxelles og befandt mig foran Nr. 21, hvislede
det mig om Ørene som giftige Skrig fra onde Fugle: Fils d’un
voleur! Fils d’un voleur! Zola maatte inde i sit Lønkammer
kunne høre, hvorledes hans Navn besudledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
