Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
mændene, er den, at fransk Kogekunst udøves af Mænd.
Filosofen Nietzsche støtter denne Opfattelse, hvor han et Sted i sine
Skrifter udbryder:
„Dumheden raader i det tyske Køkken, idet Kvinden koger
Maden. Med gyselig Tankeløshed besørges Tilberedelsen af
den Føde, Familiens og Husets Herre skal nyde. Kvinden
forstaar ikke, hvad Spise betyder, og dog vil hun være Kok!"
— De store Restaurationer i Paris er uden Sidestykke i Verden,
og man bør ikke sky den Bekostning, hvormed det er forbundet
at aflægge enkelte af dem et Besøg. En Kender vil ikke blot
beundre Menuen en detail, men ogsaa, og ganske særlig,
Sammensætningen og den ligeud vidunderlige Klimax, hvormed man
gaar fra Ret til Ret, indtil man — hvad der er Kokkens
Hovedopgave — føler den vaagnende Appetit. Englænderen lægger
særlig Vægt paa Materialet, Franskmanden paa Tillavningen.
Amerikaneren spiser Hulter til Bulter som et Rovdyr,
Franskmanden vaager omhyggeligt over Menukortets Komposition.
Tyskeren tillaver sin Mad for Maven, Franskmanden tillaver den
for Ganen. Goethe giftede sig med sin Husholderske, men gamle
Dumas opfandt personlig en Salat, der gjorde ligesaa megen Lykke
som De tre Musketerer. Da Biskop Absalons Ven, den højlærde
Abbed Vilhelm, kom til Danmark Aar 1165, medbragte han ikke blot
fortræffelige Planer til de danske Munkeordeners Forbedring, han
medbragte ogsaa Køkkenurter og en kostelig fransk Salat, som
den Dag i Dag spises i de danske Herregaarde. Abbeden døde 98
Aar gammel og blev med Rette optagen mellem Helgenerne.
Tusinder af Franskmænd, tilhørende alle sociale Livsstillinger,
og mellem dem særlig Mænd af høj Aandsudvikling, har i
Aarhundreder ved forenede Anstrængelser skabt et Middagsbord,
der er et af de stærkest eksisterende Vidnesbyrd om — fransk
Smag.
Vi nævner nogle af de berømteste Restaurationer i Paris:
Paillard (Hjørnet af Chaussée d’Antin og Boul. des Capucines),.
søgt af engelske Adelsmænd og rejsende Fyrster, t. Eks. Prinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
