Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Nederdelen eller Skjøderne, som bagtil vare helt splittede
(den ældre Kjortel eller Trøie havde kun en kortere Split nedentil,
med Knapper og Knaphuller); fortil bleve Skjøderne efterhaanden
i deres Snit afhakkede i større eller mindre Skraahed. Kjolen
kunde saaledes ialfald kun tilknappes om Livet. Knapperne,
hvormed man undertiden drev den største Luxus, vare tilsidst
mere for et Syns Skyld end til virkelig Brug, og Kjolen blev som
oftest kun hægtet over Brystet. Undertrøien mistede sine Ærmer
og blev til en Vest, som dog længe beholdt Skjøder og naaede
næsten til Knæerne. Nedenfor disse spændtes de snevre Buxer,
men til de fornemmes Dragt hørte, ogsaa til over Midten af det
18de Aarhundrede, de i Folder over Knæerne oprullede
Silkestrømper. Den anselige, nedhængende Halsklud maatte give Plads
for Brystkruser og det senere saakaldte Kalvekryds (egentlig
Kalvekrøs); den blev mindre og gik tilsidst over til blot Halsbind.
Hovedets Form og den naturlige Haarvæxt, som derfor bestandig
maatte holdes under Saxen, vedblev man at dølge under
Parykkernes Skjul, der tilsidst steg til at blive uhyre i Størrelse,
Smagløshed og Luxus» osv.
Denne unaturlige Mode med Parykker — hvortil for Kvinderne
svarede Fontanger* og andre høie Hovedsæt — var allerede i
1710 saa almindelig udbredt baade i Norge og Danmark, at
Regjeringen kunde benytte sig af den under Krigen med Sverige (og
senere) til at hjælpe paa de utilstrækkelige Statsindtægter ved at
udskrive en Skat paa Parykker, Fontanger, Topper m. m., og
af Regnskaberne for Christiania ser man, at selv Kuske og Lakaier,
ikke at tale om Haandverkere og Krambodkarle, dengang bar
Paryk. Moden holdt sig under forskjellige Former —
Allongeparykker, Pungparykker, Piskeparykker m. fl. — meget længe
og var i den Grad rodfæstet, at endog et Stykke ind i vort
Aarhundrede, da den ellers forlængst var gaaet af Brug, viste enkelte
gammeldagse Præster og Borgermænd sig fremdeles med den
geistlige Paryk eller med Pungparyk.
Paa Holbergs Tider gik det ikke an for en anstændig Mand
at lade sig se paa Gaden uden Paryk. Han kunde ligesaa lidt
vise sig der med sit eget naturlige Haar som i Skjorteærmerne.**
Derimod kunde man nok gaa uden Hat, og paa Billeder af Gade-
* Et taarnlignende Opsæt af Tøi. Et simplere Opsæt var de saakaldte «Topper».
** Molbech, anførte Sted, S. 547.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
