Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livet fra den Tid ser man jevnlig Folk spadsere omkring med
Hatten i Haanden.
«Parykkerne vare — skriver Molbech — kun en Del, men
en meget characteristisk, af det attende Aarhundredes fra Paris
udgaaede og beherskede Klædningsskik, hvis under Ludvig XIV
begyndte Omdannelse dog endnu bevarede en Rest af ædlere og
mere klædende Tilsnit og Former, indtil disse i Ludvig XV’s
Tidsalder sank dybere og dybere ned i den unaturligste og
modbydeligste Smagløshed, hvis pinlige Stivhed, Sneverhed, Tvang
og Umagelighed (især i den kvindelige Dragt) dannede en
besynderlig Modsætning til hin Tidsalders frivole Lethed og Letsindighed
i det hele Aandsliv.»
En anden smagløs Udvækst i den Tids Moder var de enorme
Fiskebensskjørter (de senere saakaldte Krinoliner), der kom i Brug
omkring 1730, og hvorom Holberg skriver i sine Epigrammer*:
«Ret som en Feber er en Kvindes Pynt og Mode,
snart griber Ho’det den, snart et og andet Lem.
En Tid saa mange Sæt hun stabled paa sit Ho’de,
at som Andromache saa stor hun triner frem.
Nu Taarnet styrtet er, nu er hun ganske liden,
fra Ho’det Ondet er i Hoften sunket ned.
Hun svulmer for og bag, hun svulmer ud til Siden,
før var hun altfor høi, nu altfor tyk og bred.
Monstro med Fiskeben hun Amor vil forjage,
det nytter lidt, han véd nok Brescher at opdage.»
Mændene begyndte ogsaa at bruge Fiskeben til at spile
Dragten ud med. Erik Pontoppidan skildrer i sin «Menoza»
dette og andre Træk af Mandfolkenes Klædedragt fra 1740-Aarene
paa følgende Maade:
«Ligesom I (P’ruentimmer) tager Moden fra os med Parykker,
saa har vi lært af Eder at giøre vore Klæder stive med Fiskebeen.
Tynde Silkekioler begynde Mandfolk nu ogsaa at bære, saavelsom
I; endskjønt til mindre Styrke, da de ej hænge saa løst, men
spændes om Livet, og har man en Kiole af Klæde, da maa den
foeres med Taft, Damask, ja vel med Fløjels Dræt. Skoe gives til
Brug for en Maaneds Tiid, det er Liniedandser-Sko, paa hvilke
Saalerne ej maa sees. Parykkerne med deres Vedligeholdelse koste
os aarlig en god Skilling. I Linned er en Borger saa delicat som
* 6te Bog, No. 40 og 43, udg. 1743 (Mullers Oversættelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
