- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Med 164 illustrationer /
259

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Mulkt af 10 Rdl. indfinde sig der, Magistraten og Byfogden
for at konferere med Brandmesteren om Slukningen og
Underfogden for at paase, at Brandfolkene indfandt sig i betimelig Tid.
Ja endog de to Overformyndere og Byens Kæmner og "andre
Betjente havde denne Forpligtelse ti 1 T remmøde. Borgerofficererne
og de øvrige Borgere skulde straks begive sig til sin Kaptein
‘i fuld Gevær» for at danne Vagt ved Brandstedet, og alle, som
havde Hest, specielt Byens Vognmænd, skulde kjøre Vand derhen.
Den, som kom først frem med Vand, fik i Belønning 2 Rdl. af
Brandkassen, den næste 1 Rdl., den tredie en Sletdaler og den
fjerde 1/s Rdl. Ogsaa den, som iøvrig udmerkede sig under
Branden, kunde vente en Belønning af Brandkassen.

Om Brandredskaberne bestemtes det, at Byen skulde have
4 Sprøiter, forsynet med Slanger, der maatte være mindst 60 Alen
lange, desuden 24 Haandsprøiter, 8 Brandstiger, [60 Brandspand
af Læder o. s. v., men for Sprøjternes Vedkommende kan det
ialfald sees, at der gik adskillige Aar hen, inden Brandanordningens
Bud blev efterkommet. Endelig blev det forordnet, at der i alle
Byens Korsgader skulde anbringes Vandkummer, som rummede
100 Tønder. Dette var en for Brandvæsenet meget hensigtsmæssig
Bestemmelse, som dog først kunde iverksættes, da Byen i 1722
fik sit nye Vandverk.

Mellem Aarene 1713 og 1785 var der ingen betydeligere

Ildebrand i Christiania. I 1716, under Carl XII’s Beleiring af

Akershus, led dog Kvartalerne nede i Byen stor Skade ved
Kuglerne fra Fæstningen, og i Strøget nærmest denne nedbrændte
enkelte Bygninger.

Noget over Midten af forrige Aarhundrede fik man imidlertid
to meget gavnlige Indretninger, først en under 10de December
1753 stadfæstet frivillig Brandassurancekasse for Christiania, hvori
man kunde faa forsikret Bygninger for indtil tre Fjerdedele af

Takstværdien, og hvis Risiko i 1777 gik op til over 600,000 Rdl.,

dernæst — i 1767 — en tvungen Brandforsikringskasse for
Bygninger i Norges Kjøbstæder, Christiania dog undtaget, forsaavidt
de derværende Bygninger allerede var eller ikke ønskedes assureret.

Den 29de Juni 1785 rammedes Byen af en Brand, som ødelagde
for overordentlig store Værdier. Atter var det Søboderne, som
gik op i Luer, og denne Gang gik det tillige ud over Toldboden
samt alle Træbrygger, der brændte lige ned til Vandspeilet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1893/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free