- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Med 164 illustrationer /
260

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

c

jD

Om Branden beretter «Intelligentssedlerne» at «sidstleden
Onsdag opkom en farlig Ild i et af Byens Pakhuse, hvor Tangaske,
der af Hede tændtes, var oplagt. Ulykkeligvis var dette næst
ved en Søbod med Krudt, som skrækkede alle fra at komme
hastig til Hjælp ; nogle kjække opbrød dog Dørene til Krudtboden
og, under Luen selv over deres Hoveder, fik alt udbaaret og
udkastet i Søen. Inden faa Minutter stod Toldboden og alle
Kjøbmændenes Pakhuse i Lue og blev aldeles indasket, tilligemed
det store Forraad af adskillige Varer, især Korn og Salt, hvormed
Pakhusene formedelst den store Tilførsel i dette Foraar vare fyldte.
Man regner over 150 opbrændte Pakhuse, og med Sikkerhed kan
Skaden ansættes til 300,000 Rdl. Indtil paafølgende Søndag
Morgen brændte det endnu, men ved utroligt Arbeide af utallige
Folk fra Byen og Landet blev Faren ved Funker, Ilden kunde
sprede, aldeles forekommet. Det syntes umuligt, at jo hele Byen
var bleven ødelagt af den forfærdelige Ild, som paa tre Kanter i
en Længde af mange 100 Alen var ikke ti Skridt fra Hr. Justitsraad
Hagerups Bordplads, Hr. Etatsraad Ankers Hus (Palæet) og
Hauge og Hr. Jørgen Piøens Hus (nu Hotel Britannia) og
adskillige Gange antændtes paa disse Huse. Uagtet denne
skræk-somme Scene saae man dog allevegne koldt Overlæg og utrolig
Anstrængen paa at arbeide og dæmpe Luens ubeskrivelige Magt.
Stiftamtmanden (Geheimeraad Scheel), Præsidenten (Willumsen)
og Hr. Oberst v. Hesselberg med hans brave Herrer Officiers
udmærkede sig især ved de ivrigste Bestræbelser for at komme
allevegne til Hjelp».

Efter Branden fik det raserede Parti mellem Store Strandgade,
Toldbodgaden og Havnen sin nuværende Regulering (se Side 58—60).
Man fandt det imidlertid fremdeles for kostbart at bygge Søboderne
af Mur, og nu opstod igjen den lange Rad af stygge, skumle
Træpakhuse, som endnu den Dag idag stænger Byen ude fra Søen
og vansirer den indre Del af Bjørviken.

Allerede to Aar efter den store Søbodbrand blev Byen hjemsøgt
af en ny, betydelig Ildsvaade, denne Gang oppe i
Forretningstrøget. Det var den 10de April 1787, da næsten hele Kvartalet
mellem Kongens Gade, Prindsens Gade, Kirkegaden og den
nuværende Carljohansgade brændte, ialt 17 Husnummere. Kun de
Gaarde, som vendte til Prindsens Gade, synes delvis at være reddet.

Blandt de Brandlidte, der alle under visse Betingelser blev
fritaget for Næringsskat og Grundskat i to Aar, kan nævnes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1893/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free